Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til at
lave en selvstændig og kritisk statistisk analyse af en økonomisk
teori. Det forventes herunder, at den studerende forstår
forudsætningerne for den anvendte statistiske analyse, kan fortolke
resultaterne af analysen og forholde sig kritisk til sådanne
resultater.
Modulet giver den studerende en grundlæggende introduktion til
økonometrisk teori og bygger videre på den opnåede viden fra Modul
12 Statistik. Der fokuseres på den lineære regressionsmodel
herunder modellens antagelser og egenskaber, samt hvordan modellen
estimeres, og hvordan modellens resultater fortolkes. Der lægges
stor vægt på konsekvenserne af brud på modelantagelserne, og
hvordan disse problemer kan håndteres. Herudover gives eksempler på
ikke-lineære modeller samt metoder til at estimere disse.
Læringsmål
Viden
- forklare og gengive forskellige estimationsmetoder for såvel
lineære modeller som modeller med binære afhængige
variable
Færdigheder
- redegøre for, hvilke trin der indgår i en statistisk
analyse
- redegøre for den multiple lineære regressionsmodel
- redegøre for estimation, herunder maksimum likelihood
estimation og OLS estimation, WLS, GLS, FGLS og IVE, herunder
endogenitet og eksogenitet
- redegøre for eksempler på modelkontrol
- redegøre for relevante egenskaber og forudsætninger hørende til
en given estimator
- beskrive, formidle og fortolke resultater fra en statistisk
analyse, især resultaterne af en multipel lineær
regressionsanalyse
- redegøre for konsekvenserne af brud på antagelserne, der ligger
til grund for brugen af en given statistisk analyse, især
vedrørende OLS estimatoren. Dette indebærer også at kunne
karakterisere om en estimator er konsistent, ’unbiased’, og
efficient
- redegøre for situationer hvor modeller for binære afhængige
variable vil være et godt modelvalg
- i praksis kunne anvende og udføre en statistisk analyse af et
datasæt, herunder estimation, modelkontrol, hypotesetest og
fortolkning vha. relevant statistisk software
Kompetencer
- vurdere anvendelsesmuligheder af givne statistiske analyser i
økonomi
- tilegne sig supplerende viden og færdigheder inden for kursets
emneområde
- formulere sig korrekt i statistiske og sandsynlighedsmæssige
termer
- kommunikere resultaterne af en statistisk analyse til personer
uden specifik statistisk viden
- foretage kritiske vurderinger af resultaterne af en statistisk
analyse
- generalisere anvendelsesmuligheder af statistik til
problemstillinger inden for eget fagområde
- udvise et grundlæggende kendskab til økonometrisk metode og
teori
Undervisningsform
Forelæsninger og øvelser.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Økonometri I |
Prøveform | Mundtlig
Mundtlig (30 min.) med intern censur. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |