Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger på viden opnået på 1. og 2. semester på
bacheloruddannelsen i bygge- og anlægskonstruktioner.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om de væsentligste problemstillinger i
forbindelse med analyse og projektering af en vej i det åbne
land.
- Skal have viden om problemstillinger i forbindelse med
projektering af en vejbro.
Færdigheder
- Skal have kendskab til Danmarks historiske geologi og de
væsentligste danske jordarter.
- Skal kunne planlægge en omfartsvej eller en
vejforlægning.
- Skal kunne dimensionere en vej, (tværsnit, serviceniveau og
standard).
- Skal kunne projektere en vejs linieføring og tværprofil, samt
have kendskab til krydsudformning og vejafvanding.
- Skal kunne gennemføre en belægningsdimensionering og
jordberegning, samt have kendskab til vejgeoteknik og
vejbygningsmaterialer.
- Skal kunne gennemføre en skitsemæssig dimensionering af en
stålbro.
Kompetencer
- Skal kunne gennemføre et projektarbejde omfattende plangrundlag
og skitseprojektering for en omfartsvej/vejforlægning incl.
afvanding samt en stålbro.
- Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i
en projektrapport.
- Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og
foretage en fælles fremlæggelse af projektarbejdets
resultater.
Undervisningsform
Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med forelæsninger,
workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg m.m.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers
studieindsats.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Infrastrukturelle anlæg |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar og
projektrapport |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |