Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til
gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens BSc01 -
BSc05 eller lign.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektmodulets overordnede mål er, at de studerende bringer den
hidtil opnåede ingeniørfaglige læring (viden, færdigheder og
kompetencer) i spil ved gennemførelsen af et mere komplekst
projektforløb og derigennem demonstrerer kompetence i integreret
produktdesign som en teknisk- naturvidenskabelig
funktionsorienteret udviklingsproces. De studerende skal kunne
udarbejde et helstøbt produktforslag til en specifik brugskontekst
og målgruppe, der gennem en transparent designproces integrerer
form, funktion, interaktion, materiale, mekanik og konstruktion,
samt er i stand til at specificere, dokumentere, evaluere og
reflektere over både produktdesignet og designprocessen. Der
arbejdes med redesign af en given produkttype, gerne til
professionel brug, fra observation af brug til forslag til
konstruktion, materialevalg og procesteknik.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal kunne redegøre for og evaluere både teoretisk og
evidensbaseret viden om organisering, gennemførelse og formidling
af integrerede designløsninger
- Skal kunne redegøre for viden om forskning og evidensbaseret
informationsbehandling og designprocesnavigering med henblik på at
integrere kvalitative og kvantitative parametre for design og
tilblivelse af produkter
- Skal have evidensbaseret viden om problemer, potentialer og
behov samt værdimæssige konsekvenser af et designkoncept på et
afgrænset område med hensyntagen til produktets brug og
tilblivelse
Færdigheder
- Skal kunne udarbejde et designforslag, der integrerer viden i
produktets tilblivelse; herunder relevant teknologi, materiale,
mekanik, mekatronik, procesteknik, produktion, fremstilling og
forsyningskæde
- Skal kunne udarbejde et designforslag indenfor et nærmere
specificeret område, der opfylder behov hos en specifik
brugergruppe, kontekst og virksomhedstype og kunne argumentere for
forslagets værdimæssige konsekvenser
- Skal kunne realisere en integreret designproces og reflektere
over relationer mellem parametre og helhed, kunne udvælge og
anvende relevante metoder i udvikling af et produkt og kunne påvise
alternative løsninger for både design og tilblivelse af
produktet
- Skal kunne udarbejde en procesrapport, der dokumenterer og
reflekterer over projektforløbet, anvendte teorier og metoder samt
opnåede proceserfaringer i forhold til designforslaget
Kompetencer
- Skal kunne planlægge, formidle og gennemføre en
multiparadigmatisk, udviklings- og synteseorienteret, systematisk
og integreret produktudviklingsproces og designe med hensyntagen
til produktets brug, brugskontekst og tilblivelse, samt metodisk
tilstræbe innovationshøjde
- Skal igennem et konkret projekt bevidst og reflekteret kunne
arbejde med både produkt og proces og derigennem demonstrere
kompetence i at håndtere integreret produktdesign, som en
teknisk-naturvidenskabelig funktionsorienteret
udviklingsproces
- Skal kunne formidle designforslaget overfor en virksomhed og en
brugergruppe
- Skal kunne samarbejde i en gruppe omkring problemfeltets
projektarbejde og foretage en fremlæggelse af designforslaget og
den bagvedliggende proces
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bachelorprojekt: Integreret design |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 20 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Vurderingskriterierne er angivet i Universitetets
eksamensordning |