Bachelorprojekt: Integreret bygningsdesign: Multifunktionel bygning

2019/2020

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor arkitektur og urban design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. – 5. semester eller lign.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet er at videreudvikle de studerendes evne til at gennemføre en integreret bygningsdesignproces med udgangspunkt i specifikke kontekstuelle, æstetiske, funktionelle, konstruktions- og klimatekniske krav og målsætninger. Emnet ’multifunktionel bygning’ betegner en offentlig bygning med en bred og forskelligartet brugergruppe, et righoldigt funktionsprogram, varierende krav til indeklima og et fysisk volumen så stort, at det muliggør en lang række bygnings- og konstruktionstypologier også omfattende uderum. De studerende vil således opøve evnen til at inddrage og håndtere social, rumlig og ingeniørfaglige tekniske komplekse forhold i skabelsen og projekteringen af arkitektonisk form.

Studerende, der gennemfører modulet:

Læringsmål

Viden

  • Skal have viden om integreret design af bygninger af væsentlig arkitektonisk kvalitet med anvendelse af viden om dimensioneringsmetoder for konstruktionstekniske og indeklimatiske aspekter
  • Skal have viden om analyse af æstetiske, tekniske og funktionelle problemstillinger i relation til integreret design af en bygning
  • Skal kunne dokumentere viden om de samfundsmæssige, tekniske og kulturelle drivkræfter bag og miljømæssige belastninger knyttet til udviklingen og driften af offentlige bygninger
  • Skal have viden om formidling af arkitekturprojekter på en faglig kompetent måde med anvendelse af relevante medier og teknikker

Færdigheder

  • Skal kunne analysere tekniske, æstetiske og funktionelle problemstillinger i relation til integreret design og projektering af en bygning
  • Skal kunne håndtere integreret design af bygninger med væsentlig arkitektonisk kvalitet med anvendelse af viden om og metoder inden for integreret bygningsdesign, herunder konstruktive, konstruktionstekniske og indeklimatiske aspekter
  • Skal kunne anvende dimensioneringsmetoder inden for bærende konstruktioner svarende til normal ingeniørpraksis
  • Skal kunne anvende dimensioneringsmetoder inden for klimateknikken svarende til normal ingeniørpraksis

Kompetencer

  • Skal kunne foretage integreret design i bygningsskala på baggrund af komplekse funktionelle, tekniske og æstetiske betingelser
  • Skal kunne indgå i dialog omkring optimering af konstruktions- og klimatekniske forhold i en kompleks arkitektonisk sammenhæng
  • Skal kunne formidle et integreret design-projekt på en faglig kompetent måde med anvendelse af relevante medier og teknikker

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap. 3.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt: Integreret bygningsdesign: Multifunktionel bygning
Prøveform
Speciale/afgangsprojekt
ECTS20
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVurderingskriterierne er angivet i Universitetets eksamensordning

Fakta om modulet

Engelsk titelBSc Project: Integrated Building Design: Multifunctional Building
ModulkodeAODAB6P153
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS20
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævn for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design