Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Faget er målrettet studerende på erhvervsøkonomi-jurastudiet, men
kan også vælges af studerende på jurastudiet
Modulets indhold, forløb og pædagogik
- At give den studerende mulighed for supplerende faglighed der
kan indgå i en selvvalgt uddannelsesmæssige og dermed
erhvervsmæssige profil
Læringsmål
Viden
Formålet med momslovgivningen
- De grundlæggende økonomiske og juridiske principper, herunder
særligt momsens neutralitet,
- Den momspligtige transaktion,
- Kvalificering af den afgiftspligtige person,
- Leveringsstedet for varer og ydelser,
- Reglerne om fritagelse for betaling af moms og afgift,
- Reglerne om momsfradrag/godtgørelse af moms,
- Kvalificering af de betalingspligtige personer,
- Opgørelse og beregning af de afgiftspligtige mængder og
værdier
- Valg af beregningsmetode og –principper til brug for
godtgørelse af moms
- Momsfradragsret
- Fakturerings- og regnskabsbestemmelser og angivelse og
indbetaling af skyldig moms
Færdigheder
- Anvende momsretlige begreber og terminologi korrekt
- Redegøre for de relevante retskilder, herunder de relevante
momsretlige retskilder og relevant momsretlig praksis, såvel
nationalt som EU-retligt,
- Redegøre for gældende ret,
- Opgøre og beregne såvel afgiftspligtige mængder og værdier samt
fritagelser og godtgørelser på baggrund af den studerendes viden om
mulige beregningsmetoder,
- Angive moms korrekt,
- Anvende de grundlæggende momsretlige principper, således at den
studerende bliver i stand til at fortolke og anvende de
komplicerede regelsæt og som følge heraf i stand til at
identificere, kvalificere og i givet fald beregne de
afgiftspligtige transaktioner, og
- Identificere det retlige indhold af en tvist mellem 2 parter i
relation til de momsretlige problemstillinger og fremkomme med
begrundet svar på tvistens løsning.
Kompetencer
- Formulere sig klart og velstruktureret om momsretlige forhold
med anvendelse af korrekt terminologi,
- Kunne analysere fakta og kvalificere indholdet af de juridiske
problemstillinger dette fakta giver anledning til inden for
momsretten,
- Kunne redegøre for reglernes indhold og gældende ret, og
anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske
problemstillinger inden for momsretten, samt fremkomme med
begrundede forslag til løsninger. I den forbindelse skal den
studerende blandt andet kunne grundlæggende vurdere og analysere en
given problemstilling og i forlængelse heraf rådgive om reglernes
indhold, beregne, opgøre og angive moms korrekt efter hensyntagen
til særligt relevante fritagelses- og godtgørelsesmuligheder,
rådgive om grundlæggende muligheder og begrænsninger inden for
momsretten i relation til afgiftspligtige produkter og rådgive om
fakturerings- og regnskabsbestemmelser.
Undervisningsform
Omfang og forventet arbejdsindsats
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Moms |
Prøveform | Mundtlig
20 minutters eksamen |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Der henvises til karakterbekendtgørelsen |
Yderligere informationer
Det forventes af de studerende, at de deltager aktivt i
undervisningen, herunder ved mundtlige og skriftlige præsentationer
for klassen.
Ligeledes forventes det, at den studerende sideløbende med
undervisningen deltager i et forløb, som skal sikre den studerendes
forståelse for momsens håndtering i praksis. Den studerende vil
således i takt med, at undervisningen skrider frem, deltage i et
fiktivt virksomhedsforløb via primært e-mailkommunikation, hvor den
studerende får til opgave at anvende undervisningen og de opnåede
færdigheder på samme måde, som tilfældet ville være i praksis.
Faget er sammenlæst med Erhvervsøkonomi-jura 9.
semester.