Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Bestået modul 1 og 2
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Dette modul har til formål, at videreudvikle de studerendes
færdigheder i og kompetencer til at arbejde med
forandringsprocesser på et vidensbaseret grundlag, hvor der udover
de borgernære faglige og organisatoriske forhold inddrages den
samfundsmæssig kontekst og dennes indflydelse på udviklingen af
socialt arbejde hhv. forholdet til borgere og/eller klienter.
Undervisningen har fokus på forskningsbaseret viden om
velfærdssamfund, velfærdsstat, politik, sociale problemer, viden,
praksis og forskningsmetoder samt lovgivning og retssociologi. De
studerende arbejder problemorienteret med viden fra undervisningen,
og det sker konkret ved at de gennemfører et mindre
udviklingsprojekt i egen praksis. Udviklingsprojektet indbefatter
identifikation af problemstilling, analyse, refleksion og udvikling
i form af udarbejdelse af løsningsforslag, der kan bidrage til at
udvikle socialt arbejde og dets vidensgrundlag. Der lægges vægt på,
at de studerende medreflekterer organisations- og samfundsniveauet
i relation til udviklingsarbejdet. Tilsvarende er der fokus på de
studerendes egen læring i og refleksion over rollen som
forandringsagent i socialt arbejde.
Indhold i 3. modul
- Velfærdssamfund, velfærdsstat og politik (Fagfelt 9)
- Velfærdsteorier
- Velfærdspolitik
- Socialpolitik
- Velfærd og økonomi
- Socialpolitiske programmer og udviklingen i sociale indsatser
og målgrupper
Sociale problemer (Fagfelt 2)
- Teorier om sociale problemer
- Empirisk forskning i sociale problemer og i forholdet mellem
sociale problemer og socialt arbejde
- Socialt arbejdes betydning for reproduktion henholdsvis løsning
af sociale problemer
Lovgivning og retssociologi (Fagfelt 3)
- Udviklingen i lovgivningen og forholdet mellem stat,
forvaltning, professionelle og borgere og/eller klienter
- Retssikkerhed
- Forholdet mellem økonomi og lovgivning
Viden, praksis og forskningsmetoder (Fagfelt 6)
- Forskningsmetoder, evalueringsmetoder og det
videnskabsteoretiske grundlag for disse (reviews, praksisforskning,
aktionsforskning, udvalgte evalueringsmetoder)
- Forholdet mellem evidensbaseret viden (effektmåling) og
vidensbaseret praksis
- Videnssociologiske perspektiver på forskellige former for viden
i samfundet, herunder borgeres og/eller klienters viden
- Problembaseret læring
- Formidling, offentlighed og diskursanalyse
Individuelt projekt: Udvikling af socialt arbejde i en
samfundsmæssig kontekst
De studerende arbejder individuelt med en selvvalgt og
praksisrelevant problemstilling. I projektet arbejdes der med
tilrettelæggelse, gennemførelse, undersøgelse og/eller evaluering
og formidling af et konkret udviklingsprojekt, der har til formål
at udvikle viden, færdigheder og kompetencer, som kan styrke
vidensbaseret socialt arbejde. Der lægges vægt på anvendelse af
forskningsviden (teoretisk og empirisk) og forskningsmetoder som et
grundlag for undersøgelse, analyse og udvikling. Der lægges også
vægt på de studerendes evne til styring og problemløsning i og af
komplekse arbejdssituationer. Endelig lægges der vægt på, at de
studerende kan relatere udviklingsprojektet, dets forløb, viden og
resultater, til egen læring såvel som den position og rolle,
vedkommende har som forandringsagent i en kompleks samfundsmæssig
kontekst.
Læringsmål
Viden
- Den samfundsmæssige kontekst for udvikling af vidensbaseret
socialt arbejde herunder forhold knyttet til udviklingen af
velfærdssamfundet, velfærdsstaten, politik, lovgivning, forståelse
og viden om sociale problemer herunder forholdet til borgere
og/eller klienter
- Udviklingen i forskellige indsatsområder samt samarbejdet
mellem offentlige, private og frivillige aktører i en dansk og
international kontekst
- Videnskabelige, samfundsmæssige og politiske tendenser i
udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde samt de aktørbaserede
interesser og konflikter, der er forbundet hermed
- Forsknings og evalueringsmetoder med relevans for udvikling
vidensbaseret socialt arbejde herunder viden om forskellige roller
i forsknings- og evalueringsprocesser.
Færdigheder
- Gennemføre problemorienterede, forskningsbaserede undersøgelser
og evalueringer, der er relevante for udviklingen af
vidensgrundlaget af det borgernære sociale arbejde
- Analysere og reflektere over muligheder og barrierer for
vidensbaseret socialt arbejde set i lyset af forskellige aktørers
interesser, konflikter, positioner
- Positionere konkrete udviklingstiltag i relation til
udviklinger i samfundet, i forståelsen af sociale problemer, i
velfærds- og socialpolitik, i retlig udvikling og i udviklingen i
sociale indsatser i Danmark samt at kunne relatere dette til
internationale udviklingstendenser
- Reflektere over egen rolle og position som
forandringsagent
Kompetencer
- Udvikle og styrke vidensbaseret socialt arbejde baseret på
anvendelsen af forskningsbaseret viden og på grundlag af
undersøgelser foretaget på et forskningsmetodisk
grundlag
- Iværksætte, gennemføre, evaluere og kvalitetssikre
praksisrelevante og komplekse udviklings-, lærings- og
forandringsprocesser på et analytisk og reflekteret grundlag, der
inddrager forskellige aktørers interesser, konflikter og
positioner.
- Positionere eget udviklingsarbejde i forhold til komplekse
nationale og internationale udviklingstendenser, der præger
udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde
- Etablere og fremme samarbejds- og læringsprocesser i socialt
arbejde
- Reflektere over egen rolle og position i forhold til
udviklingen af vidensbaseret socialt arbejde
Undervisningsform
- Forelæsninger
- Øvelser
- Seminarer
- Projektarbejde
- Vejledning
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Vidensbaseret socialt arbejde i en samfundsmæssig
kontekst |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt
Individuelt projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |