Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Deltagers forudsætninger for modulet er gennemførelse af 2.
semester i
bachelor uddannelsen i Bæredygtigt design
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Studerende der gennemfører modulet opnår:
Læringsmål
Viden
- produktfremstilling, herunder bl.a. fremstillingsforløb,
bearbejdningsprocesser, fladeprocesser, samleprocesser samt
plastprocesser
- forskellige typer af fysisk fremstilling af et design forslag,
herunder mock-ups, funktionsmodeller og prototyper
- produktionsteknisk udstyr og dets funktionalitet
- teorier bag og teknikker til design af interaktionen mellem
produkter og mennesker
- brugerinddragelse i designprocesser samt forskellige metoder
til at skabe innovative samspil mellem forskellige typer af brugere
og designere
Færdigheder
- identificere og beskrive væsentlige faktorer der har
indflydelse på menneske-produkt interaktion i forskellig
kontekst
- designe og udvikle produkters interface/brugergrænseflader
baseret på viden om brugerne og den kontekst interaktionen foregår
i
- benytte simpelt værkstedsudstyr, som f.eks. udstyr der benyttes
til at standse, ekstrudere samt forme plastik, sandstøbe metal,
svejse, lodde og dreje, til at udarbejde egne simple
prototyper
- fremstille prototyper i værksted som fysisk og funktionel
realisering af et design der kan benyttes til kommunikation med
brugere og andre interessenter om designets brugbarhed
- evaluere et design og dets brugbarhed på baggrund af
brugerinteraktion og test i værksted eller relevant
kontekst
Kompetencer
- benytte fysiske fremstillinger af et design i kommunikation med
relevante aktører og til afprøvning og test af design i den
tiltænkte kontekst
- argumentere sammenhængende for den rolle en prototype spiller i
et udviklingsforløb og tilrettelægge et udviklingsforløb med
anvendelse af prototyper
Undervisningsform
Modulet gennemføres som et problembaseret projektorienteret
arbejde inden for modulets overordnede ramme. Projektarbejdet
understøttes af en eller flere vejledere. En del af arbejdet vil
foregå i værksted, hvor de studerende vil blive introduceret til
produktionsudstyr og hvorledes det kan benyttes.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Design og anvendelse af prototyper |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i
rammestudieordningen. |