Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Bachelor i medicin.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
At introducere den studerende til hospital og almen praksis,
sikre basale kliniske håndgreb og færdigheder, og at lære den
studerende de basale kliniske aspekter af kirurgi, anæstesi og
almen medicin.
Læringsmål
Viden
- Kende hospitalets opbygning
- Forstå betydningen af interprofessionelt og tværfagligt
samarbejde
- Kende journalstruktur i almen praksis og på hospitalet
- Redegøre for basale kliniske håndgreb anvendt i klinisk
arbejde
- Kende til opbygningen af almen praksis og dets placering i det
samlede sundhedsvæsen, herunder karakteristika i henvisningsmønster
i almen praksis og samarbejdet med andre
sundhedsprofessionelle
- Beskrive hvorledes kendskab til patienten over tid, og til
dennes familie, netværk og omgivelser, kan anvendes i forbindelse
med udredning, diagnostik, behandling, kontrol, rehabilitering og
rådgivning, og understøtte patienten i sygdomsforståelse,
motivation for forandring, og øge evnen til at mestre symptomer og
sygdom
- Redegøre for håndtering af uklare patientforløb og patienter
uden diagnoser
- Beskrive hvorledes omsorg, støtte og lindring indgår i den
praktiserende læges dagligdag
- Demonstrere en grundlæggende indsigt i, hvordan almindelige og
vigtige kirurgiske sygdomme præsenterer sig, diagnosticeres og
behandles i samarbejde med anæstesi og parakliniske fag
- Vurdere differentialdiagnoser på et indledende niveau baseret
på fortolkning af anamnese, objektive og parakliniske
undersøgelser
- Redegøre for hyppige og vigtige komplikationer, deres
forebyggelse og behandling
- Beskrive tiltag for optimering og sikring af kvaliteten i
patientforløb
- Forklare relevante patofysiologiske forhold
- Beskrive med præcis terminologi de patoanatomiske forandringer,
der er diagnostisk grundlag for de almindeligste tilstande inden
for de kirurgiske områder
- Formulere de videnskabelige principper for udforskning af
årsager, forebyggelse og behandling af de almindeligst forekommende
kirurgiske sygdomme
- Forstå det sammenhængende patientforløb i forhold til almen
praksis og kommune
Færdigheder
- Udføre fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse i den akutte
situation
- Anvende grundlæggende kliniske og parakliniske håndgreb
- Udføre basale kliniske procedurer og førstehjælp
- Udføre kirurgisk håndvask
- Kende og bruge eksempler på praksisrelevant videnssøgning
- Vurdere hvilke symptomer og sygdomme, der kan behandles i almen
praksis, hvilke der kræver udredning og behandling i det sekundære
sundhedsvæsen, og hvilke der kræver rehabiliterende indsats ved
inddragelse af andre sektorer
- Demonstrere brug af elementerne i den motiverende samtale, med
fokus på at kunne afdække og understøtte patientens
sygdomsforståelse og motivation for forandring
- Udføre kirurgisk journaloptagelse med anamnese og objektiv
undersøgelse ved almindelige kirurgiske tilstande med nogen
rutine.
- Lægge en relevant, præliminær undersøgelses- og
behandlingsplan
- Skrive en henvisning til billeddiagnostisk og andre
parakliniske undersøgelser
- Forstå for samarbejdet med de parakliniske fag
- Kommunikere de praktiske aspekter af parakliniske undersøgelser
til patienten
- Identificere differentialdiagnoser på et indledende niveau
- Tolke resultater af parakliniske undersøgelser
- Forstå og bedømme patientens samlede situation
- Fremlægge patient struktureret og fokuseret til konference
- Udfærdigelse af skadekort
- Forstå og have evne til at bedømme patientens samlede situation
under hospitalisering med henblik på udfærdigelse af epikrise
- Vurdere og kommunikere tiltag i forbindelse med sundhedsfremme
til patienten
- Forstå patientens situation og de særlige etiske
problemstillinger, der er en del af den kliniske hverdag
- Kommunikere tværfagligt og interprofessionelt, og samarbejde
med patienter og med sundhedspersonale mhp at sikre kvaliteten i
patientforløb
- Identificere i hvilket lægeligt speciale de almindelige
tilstande hører til og forstå patientens samlede forløb
Kompetencer
- Begå sig i det kliniske miljø
- Gennemføre en konsultation med en patient i almen praksis
inklusiv journalisering
- Gennemføre patientkonsultation i kirurgisk
modtagelse/skadestue, i ambulatorium eller på stuegang
- Fungere i basal diagnosticering og behandling af patienter, der
dagligt udredes i kirurgisk regi (skadestue, ambulatorium,
stationær afdeling)
- Fastholde og udbygge egen viden og færdigheder, herunder at
opsøge og tolke forskningsbaseret viden
- Identificere og reflektere over resultater, der går ud over
egen viden og færdigheder, og give forslag til relevant
assistance
- Reflektere over egen præstation og patientens læring i mødet
med lægen
Eksamen
Forudsætning for indstilling til prøven
- Godkendt klinisk ophold og godkendt portfolio.
Prøver
Prøvens navn | Klinisk introduktion, kirurgi, anæstesi og almen
medicin |
Prøveform | Mundtlig |
ECTS | 25 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i fællesbestemmelserne. |
Yderligere informationer
Hvis du overvejer at søge ind på uddannelsen, bedes du
kontakte den decentrale
studievejledning.
Hvis du allerede er indskrevet på et semester, bedes du
orientere dig i Moodle og evt. kontakte semesterkoordinator ved
faglige spørgsmål eller studiesekretær ved administrative
spørgsmål.
Øvrige henvendelser kan rettes til studienævnssekretær
Helene
Nørgaard.