Masterprojekt

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Masterprojektmodulet er placeret på uddannelsens 4. semester og har et omfang af 15 ECTS-point. Modulet omfatter udarbejdelse af et masterprojekt om et specialiseret emne, der ligger inden for ét eller på tværs af flere af de i § 8, stk. 1, anførte fagområder. Masterprojektet kan enten udarbejdes som et analytisk projekt eller som et design- og implementeringsprojekt. Begge projekttyper forudsætter teoretiske og metodiske overvejelser. Masterprojektemnet godkendes på forhånd af den modulansvarlige. Som støtte for de studerendes arbejde med masterprojektet afvikles undervisning og workshops inden for:

  • videnskabsteori
  • videnskabelig metode
  • affattelse af videnskabelige afhandlinger.

Læringsmål

Viden

Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for masterprojektet er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne:

  • tilegne sig viden om og forståelse af projektets problemstilling gennem anvendelse af teori og metoder baseret på højeste internationale forskning inden for feltet ikt og læring
  • identificere, reflektere over og forholde sig til problemorienteret projektpædagogik på baggrund af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder
  • kritisk forholde sig til og reflektere over masterprojektets problemstilling inden for feltet ikt og læring på et videnskabeligt grundlag.

Færdigheder

Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor masterprojektet er, at den studerende skal kunne:

  • med udgangspunkt i de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og læring, analysere og vurdere problemstillinger i masterprojektets kontekst
  • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for feltet ikt og læring med udgangspunkt i masterprojektet
  • i en relevant akademisk genre, formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til masterprojektet
  • gennemføre, selvstændigt styre, dokumentere og formidle forskningsbaseret viden igennem det problemorienterede projektarbejde.

Kompetencer

Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor masterprojektet er, at den studerede skal kunne:

  • selvstændigt styre og udvikle ikt-baserede læringssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
  • selvstændigt igangsætte arbejde i problemorienterede kollaborative ikt-baserede processer
  • kritisk reflektere over og begrebsliggøre egen læring og betingelserne for fortsat faglig udvikling
  • analysere, teste, evaluere og kritisk vurdere ikt-baseret læring på grundlag af erkendelsesmæssige, kommunikative, informationsteknologiske, organisatoriske og didaktiske teorier og metoder.

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt som web-baseret fjernundervisning med virtuelle perioder i kombination med fremmødeseminarer.

Omfang og forventet arbejdsindsats

ECTS-point: 15 = 10 x 27,5 = 412,5 timers studenterbelastning i alt

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Det er en forudsætning for at indstille sig til prøve i masterprojektet, at prøverne på forrige semestre er bestået (kernemoduler og valgmoduler).

Prøver

Prøvens navnMasterprojekt
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Masterprojektet kan udarbejdes som enten a) et teoretisk og analytisk projekt eller b) udvikling af et produkt med tilhørende projektrapport. I begge tilfælde skal projektrapporten være mellem 25 og 60 sider ved en studerende, mellem 50 og 100 sider ved to studerende og mellem 75 og 150 sider ved tre studerende. Masterprojektet danner udgangspunkt for en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. Den mundtlige prøve er tilrettelagt som gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Prøvetiden er 45 minutter pr. gruppe + 25 minutter pr. studerende (1 studerende = 45 minutter, 2 studerende = 70 minutter, 3 studerende = 95 minutter).

Ved projekttype a) foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) samt den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på den skriftlige rapport. Ved projekttype b) foretages en samlet bedømmelse af det udarbejdede produkt, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, idet hovedvægten lægges på det udarbejdede produkt og den skriftlige rapport. Ved bedømmelsen af præstationen tillægges rapporten og den mundtlige præstation en vægt på hhv. 2/3 og 1/3.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve

Yderligere informationer

Projektmodulbeskrivelser opdateres løbende på uddannelsens hjemmeside samt i Moodle.

Fakta om modulet

Engelsk titelMaster’s Thesis
ModulkodeMASMIL20187
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
4. semester
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedAnden placering
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kommunikation og Digitale Medier
FakultetDet Humanistiske Fakultet