Forandring af arbejdsfællesskaber: IT-medarbejderens håndtering af læring og forandring i organisationen

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Med dette fag får du en række forståelser og metoder, som it-medarbejdere kan bruge til at forstå, håndtere og justere menneskers reaktioner og adfærd i it-forandringsprojekter i organisationen.

Der er to overordnede indholdselementer: dels teorier og metoder til at identificere, forstå og håndtere den menneskelige faktor, som kan bidrage til succesrige forandringer. Dels kommunikation i it-forandringsprojekter i forhold til grupper og det enkelte organisationsmedlem, så disse bliver motiverende, konkrete og handlingsrettede.

Udbytte:
Målet med faget er, at deltagerne tilegner sig en række relevante teorier om og metoder til den kompetente forandringshåndtering af den menneskelige faktor relateret til it-projekter.

Faget skal opbygge en række forståelser og metoder, som it-medarbejdere kan bruge til at problematisere, forstå, håndtere og justere it-forandringsprojekter i organisationen.

Læringsmål

Viden

Gennem faget skal deltagerne opnå viden om teorier, metoder, teknikker og værktøjer inden for følgende områder:

  • Klassisk og postmoderne teorier om forandringsledelse og forskellige typer af forandringsprojekter med særligt fokus på den menneskelige faktor – og de metoder til at designe og drive forandringer, der ligger i hver forandringsteori.
  • Teorier om interessentanalyse og interessenthåndtering med særligt fokus på at skabe mening og ejerskab.
  • Teorier om involvering af medarbejdergrupper med en ikke-it-baggrund i behovsafdækning og udvikling af it-understøttede processer.
  • Teorier om kommunikation i it-forandringsprojekter i de enkelte faser – set i forhold til grupper og det enkelte organisationsmedlem.

Deltagerne skal desuden kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til de teoretiske emner.

Færdigheder

Efter at have gennemført faget skal deltagerne kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete it-forandringsprojektrelaterede problemstillinger i praksis.

De skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag. Konkret forventes det, at deltagerne efter gennemførelse af faget er i stand til at analysere et it-projekt med henblik på at:

  • kunne bruge modulets viden til at vurdere, hvilken type projekt der er tale om,
  • kunne beslutte og redegøre for, hvilken/hvilke forandringstilgang(e) som vil være anvendelige i forhold til de personer, der er berørt af projektets særlige mål, vilkår og udfordringer,
  • kunne analysere det enkelte projekts kommunikationsbehov og muligheder.

Kompetencer

Deltagerne skal kunne anvende teorier og metoder tilpasset de særlige udfordringer i egen organisation. Desuden skal de kunne reflektere over betydningen af den sammenhæng, som de valgte løsninger indgår i. De vigtigste kompetencer er:

  • at kunne analysere et projekt i forhold til, hvilke interessenter der er særligt vigtige for projektet, og hvad der er interessentgruppernes rationaler og interesser,
  • at være i stand til at inddrage og håndtere interessenterne, så de kan blive konstruktive medspillere i forandringen eller udviklingen af et arbejdsfelt,
  • at være i stand til at tilrettelægge kommunikationen i it-forandringsprojektets enkelte faser - i forhold til relevante grupper og det enkelte organisationsmedlem.

Undervisningsform

Undervisningen består af et seminar over to dage i Aalborg kombineret med litteraturlæsning og vejledning.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnForandring af arbejdsfællesskaber
Prøveform
Skriftlig
Faget afsluttes med en individuel, intern, skriftlig opgave af et omfang på 8-10 sider.
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve

Fakta om modulet

Engelsk titelChanging Organizations and Facilitating Learning
ModulkodeMAITOITF1
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for efteruddannelse i Læring og Filosofi
InstitutInstitut for Læring og Filosofi
FakultetDet Humanistiske Fakultet