Praktikken afvikles i sidste del af 6. semester og første del af 7. semester og følger retningslinjerne angivet i ”SES-procedure for praktik” samt ”Retningslinjer for diplomingeniørpraktik”, tillæg til Fællesbestemmelserne. Det konkrete tidspunkt for opstart af praktikken meddeles særskilt.
For praktikforløbet er der ud over semesterkoordinatoren udnævnt en praktikkoordinator fra uddannelsen (kan dog være identisk med semesterkoordinatoren) samt en praktikvejleder fra virksomheden.
Praktikkoordinatoren er behjælpelig med at finde relevant praktikvirksomhed, men det er den studerende selv, der skal kontakte virksomheden. Dog skal den studerende aftale med praktikkoordinatoren, hvilke virksomheder der kontaktes. Praktikken kan foregå i Danmark eller i udlandet.
Praktikstedet skal godkendes af universitetet, hvorefter der i samarbejde med praktikvirksomheden udarbejdes en praktikaftale, der indgås mellem virksomheden, praktikanten og Studienævn for Industri og Global Forretningsudvikling. Eksempel herpå kan findes i ”SES-procedure for praktik”.
Den studerende skal ved opstart sikre, at der er en beskrivelse af praktikken, der kan godkendes af praktikkoordinatoren. Eventuelt skal der også udarbejdes en fortrolighedserklæring og/eller copyrighterklæring i forbindelse med praktikforløbet. Desuden skal den studerende aftale startdato og sted med virksomheden. Se eksempel på forhåndsaftale og eksempel på praktikaftale i ”SES-procedure for praktik”.
Under praktikperioden tager den studerende initiativ til at sikre en kontinuerlig kontakt med praktikvejlederen. Desuden skal den studerende føre dagbog om det daglige arbejde, der udføres.
Midt i praktikforløbet mødes praktikkoordinatoren med den studerende for at evaluere det hidtidige forløb.
Efter endt praktik udarbejdes en praktikrapport, hvoraf et eksemplar afleveres til virksomheden. Praktikrapporten udarbejdes efter samme retningslinjer som en projektrapport og skal indeholde:
Da det er et 30 ECTS forløb forventes der en arbejdsbyrde på 900 timer for den studerende.
Prøvens navn | Diplomingeniørpraktik |
Prøveform | Mundtlig
Ekstern mundtlig prøve samt evaluering af praktikken i henhold til
”SES-procedure for praktik” og ”Retningslinjer for
diplomingeniørpraktik” tillæg til Fællesbestemmelserne.
Evalueringen foretages af den studerendes praktikkoordinator (eksaminator) og den eksterne censor samt om muligt med deltagelse af praktikvejlederen. Selve bedømmelsen foregår dog alene mellem eksaminator og censor. Grundlaget for eksaminationen er praktikrapporten, dagbogen og udtalelsen fra praktikvejlederen og afholdes efter reglerne for prøve i projektenheder i henhold til eksamensordning. |
ECTS | 30 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Ekstern prøve |
Engelsk titel | Internship for Bachelors of Engineering |
Modulkode | M-MTK-DE6-5 |
Modultype | Projekt |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 30 |
Undervisningssted | Campus Esbjerg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævnet for Industri og Global Forretningsudvikling |
Institut | Institut for Materialer og Produktion |
Fakultet | Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet |