Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Modulet bygger videre på viden opnået på 3. semester.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om dimensionering af konstruktionsdele mod
fågangsbelastninger og mod mangegangsbelastninger.
- Skal have viden om fremskaffelse af nødvendige materialedata
som grundlag for dimensionering.
- Skal have viden om fastsættelse af rimelige
sikkerhedsfaktorer.
- Skal have viden om spændingskoncentrationer og deres
betydning.
- Skal have viden om, hvordan man tager hensyn til fleraksede
spændingstilstande.
- Skal have viden om klassiske maskinelementer (f.eks. lejer,
aksler og aksel/navforbindelser, skruer og forspændte
skrueforbindelser).
- Skal have viden om elementær anvendelse af normer i forbindelse
med dimensionering af lastbærende stålkonstruktioner.
- Skal have viden om Palmgren-Miners delskadeshypotese.
- Skal kunne forstå og reflektere over foranstående teorier,
metoder og praksis
Færdigheder
- Skal kunne redegøre for modulets teorier, metoder og
praksis.
- Skal kunne anvende modulets begreber, teorier og metoder
kombineret med elementær klassisk faststofmekanik til analyse og
hensigtsmæssig udformning af klassiske maskinelementer og svejste
konstruktionsdele.
Kompetencer
- Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede
situationer i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge vedrørende
dimensionering af klassiske maskinelementer og svejste
konstruktionsdele.
- Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt
samarbejde med en professionel tilgang vedrørende dimensionering af
klassiske maskinelementer og svejste konstruktionsdele.
- Skal kunne identificere egne læringsbehov og, i tilknytning til
professionen, udvikle egen viden og færdigheder vedrørende
dimensionering af klassiske maskinelementer og svejste
konstruktionsdele.
Undervisningsform
Undervisningen tilrettelægges i henhold til de generelle
undervisningsformer for uddannelsen, jf. studieordningens §17.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Da det er et 5 ECTS kursus forventes der en arbejdsbyrde på 150
timer for den studerende.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Maskinteknisk dimensionering |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |