Modulets indhold, forløb og pædagogik
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om
- begreber, teorier og metoder vedrørende produkter som
eksistensgrundlag for produktion
- begreber, teorier og metoder vedrørende produktion som
værdiskabende aktivitet
- teknologier og systemer til brug ved design af produkter og
tilrettelæggelse af produktion
- Skal have viden om sammenhængen i indholdet
Færdigheder
- Skal kunne anvende de indlærte teorier og metoder til analyse
af produkter og deres egnethed til værdiskabende produktion
- Skal kunne anvende de behandlede teknologier og gennemgåede
systemer til håndtering af konkrete praktiske problemstillinger
vedrørende produktudvikling og produktion
- Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske behov for
planlægning og styring samt kunne vælge og begrunde økonomisk
optimale løsninger
- Skal kunne formidle sådanne problemstillinger og
løsningsmodeller til andre deltagere i forekommende
udviklingsprojekter
Kompetencer
- Skal kunne omsætte de indlærte videnselementer og færdigheder
ved håndtering af komplekse udviklingsprojekter
- Skal selvstændigt kunne bidrage konstruktivt og professionelt i
flerfaglige projekter
- Skal på basis af det tilegnede kunne identificere egne behov
for yderligere læring og kunne gennemføre en hensigtsmæssig
tilrettelægning heraf
Undervisningsform
Modulet gennemføres som gruppebaseret, problemorienteret
projektarbejde. Gruppearbejdet gennemføres som en selvstændig
arbejdsproces, hvor de studerende i samarbejde med en vejleder,
selv organiserer og koordinerer deres arbejdsproces. Grupperne
består normalt af maksimum 6 studerende.
Omfang og forventet arbejdsindsats
Da det er et 15 ECTS kursus forventes der en arbejdsbyrde på 450
timer for den studerende.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Produkter og produktion |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |