Mål
Indhold
Formålet med valgfaget er at introducere de studerende til en række
socialfilosofiske og sociologiske teorier om nye typer af krav og
belastninger i den moderne kultur, som bidrager til at forklare
forekomsten af sociale problemer hos socialt udsatte og psykisk
sårbare mennesker. I denne sammenhæng tematiseres også de
individuelle konsekvenser af en række forandringer af
velfærdsstaten, som er blevet betegnet som en bevægelse fra
velfærdsstat til konkurrencestat. En indsigt i, hvordan helt
overordnede samfundsforandringer genererer nye typer af sociale
problemer på individniveau og hermed nye udfordringer for det
sociale arbejde, er afgørende for at kunne forholde sig refleksivt
til dette felt og bidrage til dets teoretiske og praktiske
udvikling.
Tesen bag valgfaget er, at mange af nutidens sociale problemer, må anskues som sociale patologier, det vil sige som et resultat af bredere samfundsmæssige belastninger, der principielt rammer alle, men i særlig grad mennesker, som i forvejen er sårbare og har en lav tærskel overfor belastninger. Vi lever i dag i et senmoderne samfund, som i sociologien har fået mange forskellige betegnelser. Ulrick Beck taler om ”risikosamfundet”, Zygmunt Bauman om ”det flydende moderne”, Richard Sennett om ”den ny kapitalismes kultur” og Hartmut Rosa om social acceleration og fremmedgørelse. Fælles for dem alle er, at de interesserer sig for modernitetens forandringer og for de nye typer af belastninger, der præger nutidens individualiserede, differentierede og globaliserede samfund.
Her supplerer de store sociologiske samtidsdiagnoser mere socialfilosofiske teorier, der stiller skarpt på ”autenticitetskulturens forvrængninger” (Charles Taylor), på den ”lidelse under ubestemthed” (Axel Honneth) og den ”udmattelse af selvet” (Alain Ehrenberg), som finder sted i det nuværende samfund. Måske er nogle af de problemer, som viser sig tydeligst hos samfundets mest marginaliserede, et symptom på bredere fejludviklinger i den moderne kultur.
De brede samfundsforandringer har også medført forskydninger i de dominerende politiske ideologier, nye governmentale styringsformer og forandringer af velfærdsstaten. Nogle mener, at velfærdsstaten er blevet erstattet af en konkurrencestat, som er en helt anden type stat end velfærdsstaten og forfølger andre typer af mål (Ove Kaj Pedersen). Nye rationaler og tænkemåder finder således vej ind i samfundets institutioner, herunder det sociale arbejdes, og forandrer betingelserne for praktisk socialt arbejde.
Prøvens navn | Sociale patologier og socialt arbejde |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der
demonstrerer udtømmende opfyldelse af de enkelte valgfags
læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de enkelte valgfags læringsmål. |
Engelsk titel | Social Pathologies and Social Work |
Modulkode | KASOA20173B3 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus København |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævnet for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |