Indhold
Afsættet for dette valgfag er aktuelle dilemmaer og
problemstillinger i samfundet, som både har en sundhedsfaglig og en
social dimension. Der har aldrig været så meget fokus på sundhed
som nu. Sundhed er en fremtrædende diskurs, den gennemsnitlige
levealder øges, men samtidig uddybes den sociale ulighed i sundhed,
antallet af neuropsykiatriske diagnoser stiger, og forbruget af
medicin vokser. Ensomhed, marginalisering og fattigdom er ligeledes
sociale problemstillinger, som både har en social og en
sundhedsfaglig profil, og som stiger i omfang og dybde.
Sundhedsfag og socialfag trækker på forskellige viden regimer og knytter an til forskellige videnskabelige paradigmer, som også kommer til udtryk som vanskeligheder i praksisfeltet. Ofte tales der om behov for tværfaglige og tværsektorielle indsatser, men det kan være vanskeligt at få disse samarbejder på tværs til at give det ønskede udbytte.
Ud over den professionsfaglige håndtering af problemstillinger i krydsfeltet, er der også et krydsfelt mellem de samfundsmæssige mulighedsbetingelser/risikoscenarier og menneskets individuelle robusthed eller sårbarhed. Det betyder at forholdet mellem struktur og aktør også adresseres.
Disse felter kan iagttages på mange måder, men her er der sat fokus på seks centrale rammeforelæsninger, som skal danne et afsæt for de studerende. Det ønskes, at de studerede før kurset begyndelse reflekterer over en given problemstilling, som de ønsker at undersøge og udvikle en innovativ ide til. Problemstillingen skal være i relation til de opstillede læringsmål for kurset. Valgfaget introducerer teori og begreber og giver metodiske og analytiske redskaber til at belyse og udforske aspekter af de udvalgte krydsfelter.
Mål
Det sociale og sundhedsfaglige arbejde som krydsfelt – sociale
strukturer og individuel sårbarhed fokuserer på at anvende
forskellige typer af tekster og videnskabelige vinkler, som kommer
til udtryk i forelæsninger. Målet er at de studerende skal udvikle
analytiske, innovative og formidlingsmæssige kompetencer i at
analysere, beskrive og udvikle aktiviteter, ideer eller indsatser,
som forholder sig til krydsfelter imellem det sociale og
sundhedsfaglige arbejde.
Gennem identifikation af hvilke overliggende forståelser af social- og sundhedsfaglige problemstillinger, der er i den selvvalgte case (projektbeskrivelse, rapport eller andet tværsektorielt arbejde) udvikle viden om teoretiske positioner, professionsfaglige orienteringer og praksisforbundne problemstillinger, som afspejles i krydsfeltet.
Med afsæt i den generede viden udvikler og træner færdigheder i at analysere, hvordan disse forståelser udspiller sig casen, og hvordan disse forståelser kan påvirke en konkret praksis. Altså kunne udføre en analyse af muligheder der kan kompensere for de social-og sundhedsfaglige problemstillinger, der er identificeret og analyseret ud fra eksisterende teoretisk og empirisk viden.
Udvikle en idéskitse til et selvvalgt tværfaglig/tværsektoriel indsats/aktivitet/ projekt, der kan kompensere for de social- og sundhedsfaglige problemstillinger, som er identificeret og analyseret
Prøvens navn | Det sociale og sundhedsfaglige arbejde som krydsfelt – sociale strukturer og individuel sårbarhed |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 15 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der
demonstrerer udtømmende opfyldelse af de enkelte valgfags
læringsmål med ingen eller få uvæsentlige mangler.
Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de enkelte valgfags læringsmål. |
Engelsk titel | The Intersection Between Social Work and Health Care Work - Social Structures and Individual Vulnerability |
Modulkode | KASOA20173B |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 15 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævnet for Socialt Arbejde |
Institut | Institut for Sociologi og Socialt Arbejde |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |