Oplevelsesdesign: fra problem til koncept

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet skal sætte den studerende i stand til at indgå analytisk, kreativt, kritisk og praktisk i designprocessens tidlige faser med fokus på udviklingen af et koncept, som tager afsæt i enten et aktuelt problem eller behov i en given kontekst eller en præliminær designidé. For begge tilgange er det centralt, at de relateres til en given kontekst, så undersøgelser og designaktiviteter løbende kan inkorporeres i designprocessen.

Gennem modulet vil der være fokus på problemafkodning og idéanalyse, bruger/forbruger- undersøgelser, kreativitet og innovation inden for it-baseret oplevelsesdesign. Der lægges vægt på brugercentrerede og interessentinvolverende tilgange, kunstneriske og designerinitierede tilgange, oplevelsesbaseret innovation – dvs. oplevelsesdesign, der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser, teknologi og forretning. Desuden skal den studerende sættes i stand til at reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori.

I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder:

  • it-baserede oplevelsesteknologier

  • design og designprocesser, herunder evaluering

  • kreativitetsteknikker

  • fagets videnskabsteori.

I tilknytning til det problemorienterede projektarbejde tilbydes faglig vejledning.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • teori, metode og praksis inden for oplevelsesdesign med særligt fokus på designprocessens tidlige faser, herunder brugerstudier og interessentinddragelse samt skitsering/visualisering af idéer

  • forskellige designparadigmers grundlag og praksisser

  • tilgange til at iscenesætte og strukturere oplevelser og oplevelsesrammer med inddragelse

    af digitale teknologier

  • videnskabsteoretiske problemstillinger med relevans for it-baseret oplevelsesdesign.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at udføre bruger- og interessentorienterede aktiviteter i analyse- og designarbejdet

  • at anvende teknikker til idégenerering, skitsering og visualisering af oplevelsesdesignkoncepter

  • at kunne reflektere over og vurdere digitale teknologiers potentiale som en integreret del af

    det udviklede oplevelsesdesign.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at indsamle, systematisere, analysere, syntetisere og omsætte viden om brugere, praksisser og situationer, samt designproblemer og -behov i forhold til it-baseret oplevelsesdesign

  • kritisk og konstruktivt at planlægge og deltage i problemanalyse og udviklingsopgaver inden for oplevelsesdesign med fokus på idégenerering

  • at indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring it-baseret oplevelsesdesign med en professionel tilgang samt at kunne indgå i designprocesser, der sammentænker menneskelige værdier og handlemåder, æstetiske praksisser, teknologi og forretning

  • kritisk at kunne reflektere over modulets indhold i forhold til fagets videnskabsteori.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnOplevelsesdesign: fra problem til koncept
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten inklusive konceptvisualiseringer og den mundtlige præstation.

Litteraturgrundlag: 1500 standardsider vejledergodkendt, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet.

Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende).

Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.

Sprog: Projektrapporten kan efter studienævnets godkendelse skrives på et fremmedsprog.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierVed en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Fakta om modulet

Engelsk titelIT-based Experience Design: From Problem to Concept
ModulkodeKAOPL20162
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kommunikation og Digitale Medier
FakultetDet Humanistiske Fakultet
SkoleSkolen for Musik, Musikterapi, Psykologi, Art, Kommunikation og Teknologi