Læring og forandring i praksis*

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Indenfor temarammen om læring og forandring i praksis bygges der videre på viden, færdigheder og kompetencer på uddannelsens tidligere moduler.  På modulet skal den studerende gennem et empirisk projektarbejde lære at udvikle sine akademiskfaglige kompetencer i et samspil med en projektorienteret kontekst i ind- eller udland. Der undervises i fokus på samspil mellem teori og praksis, forandringsperspektiver, videnssamarbejde, etnografisk arbejde og interventionsarbejde.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Viden om

  • udvalgte teoriers relevans og anvendelsesmuligheder i en specifik projektorienteret kontekst
  • udvalgte undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder i relation til lærings- og uddannelsesforskning i en specifik praksis
  • forskellige roller og disses betydninger i forbindelse med læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser i praksis.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Færdigheder i

  • at kunne foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt modulets videnskabelige teorier og metoder samt tilrettelægge lærings- og forandringsprocesser i praksis
  • at kunne vejlede, støtte og evaluere lære- og forandringsprocesser i en specifik praksis
  • at kunne analysere betingelserne for lærings- og forandringsforløb i en specifik praksis
  • at kunne identificere relevante problemstillinger i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser på baggrund af faglig refleksion
  • at kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og andre målgrupper

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå:

Kompetencer til

  • på videnskabeligt niveau at kunne evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i samspil med en specifik praksis.
  • på videnskabeligt niveau at kunne gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder

Eksamen

Prøver

Prøvens navnLæring og forandring i praksis
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Læring og forandring i praksis (Learning and Innovative Change in Practice). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en projektrapport, som dokumenterer og formidler den studerendes projektorienterede forløb og analysen af en selvvalgt problemstilling i tilknytning til dette. Desuden skrives en formidlende artikel til virksomeheden/organisationen om et emne inden for modulets tema. Projektrapporten (incl. artiklen) kan udarbejdes i grupper på op til højst tre studerende.

Projektrapporten skal have et omfang på
- v. 1 studerende min. 15 sider og max. 25 sider eksklusiv artiklen
- v. 2 studerende min 20 sider og max. 45 sider eksklusiv artiklen
- v. 3 studerende min 25 sider og max. 60 sider eksklusiv artiklen

Artiklen må være mindst 3 og højst 5 sider.
ECTS10
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierProjektrapporten og den mundtlige eksamination skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler

Fakta om modulet

Engelsk titelLearning and Innovative Change in Practice
ModulkodeKALFPK20179
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Læring, IT og Organisation (LIO)
InstitutInstitut for Læring og Filosofi
FakultetDet Humanistiske Fakultet