Kriminologiske metoder og samfundskundskab

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Målet med kurset er at give den studerende et videregående indblik i samfundsvidenskabelig meto-der, som anvendes i kriminologisk forskning. Målet er således, at den studerende opnår en viden om de særlige metodiske problemstillinger, der knytter sig til at forske empirisk i kriminalitet og kriminelle grup-per. Der ud over gives et indblik i og overblik over kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling, årsager og konsekvenser samt håndtering. Den studerende vil gennem kurset opnå en dybere forståelse for og et kritisk blik på, hvordan man kan forske empirisk i kriminologiske problemstillinger, hvad kriminalitet er, hvordan kriminalitet udvikler sig, samt hvordan kriminalitet har

Gennem kurset vil der gives en indføring i kvantitative og kvalitative metodiske tilgange til at studere kriminalitet. Det drejer sig både om kvantitative metoder (herunder arbejde med registerdata og effektanalyser) og kvalitative metoder (herunder etnografi og kvalitative interviews). Der fokuseres på de specifikke metodiske problemer og udfordringer, der knytter sig til at opnå viden om aktiviteter som pr. definition er ulovlige, og adgang til grupper som kan være skeptiske overfor forskerens tilstedeværelse. Der fokuseres ligeledes på muligheder og begrænsninger ved brug af offentlige kriminalitetsregistre, samt på metodiske udfordringer ved forløbs- og effektanalyser.

Desuden vil den studerende opnå en bredt funderet viden om og et kritisk indblik i, hvad kriminalitet er, og hvordan kriminaliteten ser ud i det danske samfund, herunder i forhold til ungdomskriminalitet, organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, voldskriminalitet osv., ligesom den studerende introduceres til spørgsmålet om recidivitet. Kurset vil også kort indføre de studerende i hvordan forskellige institutionelle aktører håndterer kriminalitetsbekæmpelse og kriminalpræventive tiltag. Denne viden funderes i forskellige typer af empirisk materiale.menneskelige og økonomiske konsekvenser.

 

Læringsmål

Viden

  • Viden om de forskellige datakilder og metoder, der anvendes til at undersøge kriminalitet i samfundet samt om kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i det danske samfund.

Færdigheder

  • Kunne undersøge og analysere forhold knyttet til kriminologi og kriminelle grupper ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder på videregående niveau.
  • Kunne analysere og sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling, udbredelse og håndtering med forandringer i samfundets overordnede strukturer.

Kompetencer

  • Kritisk kunne reflektere over muligheder og problemstillinger, der knytter sig til valg og anvendelse af forskellige samfundsvidenskabelige metoder.

  • Kritisk kunne vurdere kriminalitetens karakter, udbredelse, udvikling og håndtering i relation til relevant empirisk materiale.

Undervisningsform

Kurset afvikles som forelæsninger og seminarer.

Omfang og forventet arbejdsindsats

10 ECTS

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.

Prøver

Prøvens navnKriminologiske metoder og samfundskundskab
Prøveform
Skriftlig
Kurset afsluttes med en individuel skriftlig opgave af 7 dages varighed med udgangspunkt i kursuspensum, der bedømmes efter gældende karakterskala med intern censur.
ECTS10
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierKarakteren 12 gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtøm-mende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler.

Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.

Fakta om modulet

Engelsk titelCriminological methods and knowledge about social issues
ModulkodeKAKRI20133
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS10
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kriminologi
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet