Straffe- og straffeprocesret

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Kurset skal give den studerende et overblik over de juridiske betingelser for at ifalde strafansvar ek-semplificeret ved udvalgte lovovertrædelser, samt at belyse, hvordan og hvorfor samfundet straffer. Her-udover skal den studerende have forståelse for de krav, der stilles i procesretten for at kunne gennemføre sagerne ved domstolene og for politiets anvendelse af straffeprocesuelle tvangsindgreb. Den studerende bibringes herved den nødvendige forståelse for de juridiske rammer, som de aktører, der arbejder med den opklarende og den dømmende del af kriminalitetsbekæmpelse, er underlagt.

Kurset er koncentreret om strafferettens almindelige del: opbygning og fortolkning af straffebe-stemmelser, kravene til den objektive realisering af straffebestemmelserne samt gerningsmandens subjek-tive forståelse af sin adfærd. Hertil kommer typerne af sanktioner og principperne for anvendelse af disse samt reglerne om medvirken og forsøg. De udvalgte forbrydelsesarter er drabs- og legemsforbrydelserne samt dele af formueforbrydelserne, idet disse udgør størsteparten af den forekommende straffelovskriminalitet i samfundet.

Den straffeprocesuelle del omfatter opbygningen af domstolene og anklagemyndighe-den, grundprincipperne for idømmelse af straf, anklagemyndighedens og forsvarets rolle og funktion samt politiets muligheder for at anvende tvangsindgreb. Kurset indeholder desuden en kort indføring i straffete-orier.

Læringsmål

Viden

  • Teoretisk og praksisnær viden om de generelle betingerlser for at ifalde straf samt viden om hvorledes udvalgte straffebestemmelser overtrædes og pådømmes ved domstolene
  • Kendskab til principper, der regulerer politiets tvangsindgreb under efterforskning

Færdigheder

  • Kunne analysere enkle forbrydelsessituationer og redegøre for de krav, der stilles for en domfældelse samt for principperne herfor
  • Kunne redegøre for de grundlæggende krav til politiets anvendelse af tvangsindgreb samt kunne analysere enkle situationer, hvor tvangsindgreb kunne tænkes anvendt

Kompetencer

  • Forståelse for den juridiske regulering af samfundets primære reaktion mod kriminalitet, således at de øvrige elementer i uddannelsen kan forstås i lyset heraf og relateres hertil

Undervisningsform

Kurset afvikles som forelæsninger og øvelser.

Omfang og forventet arbejdsindsats

5 ECTS

Eksamen

Forudsætning for indstilling til prøven

  • Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen.

Prøver

Prøvens navnStraffe- og straffeprocesret
Prøveform
Skriftlig
Kurset afsluttes med en individuel skriftlig prøve af maksimalt 5 timers varighed med ud-gangspunkt i kursuspensum, der bedømmes som enten bestået eller ikke-bestået.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor
Der må medbringes hjælpemidler, hvis omfang og karakter fastsættes af studienævnet.
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve

Fakta om modulet

Engelsk titelCriminal Law and Criminal Procedural Law
ModulkodeKAKRI20131
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kriminologi
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet