Medieæstetik (studiefagsmodul/NoVA Specialiseringsmodul)

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

På modulet skal den studerende udbygge sin viden om teoridannelser inden for det æstetiske område og opnå overblik over tilgange til æstetiske problemstillinger vis-a-vis forskelligartede genstandsfelter. Fokus er på æstetiske problemstillinger i såvel mediesammenhæng herunder billeder, billedforløb, lyd, rum-tid, interaktive manifestationer, som i fysisk rumlig forstand. (by- og bygningsrum, arkitektoniske og virtuelle rumdannelser). Den studerende skal gennem modulet erhverve sig viden, kompetencer og færdigheder i mediernes æstetiske udtryk (design) og indhold samt æstetikkens kommunikative effekter.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • teoridannelser på det æstetiske område, herunderfilosofisk æstetik
  • mediernes særegne æstetik set fra et formelt, et kommunikativt og et erkendelsesmæssigt perspektiv
  • det æstetiske udtryks indflydelse på modtageren i forskellige kommunikative sammenhænge (skriftlig, auditiv, visuel, narrativ og interaktiv) både i en kulturel og en kognitiv rammesætning

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • at mestre teoretiske og analytiske tilgange til det æstetiske som felt.
  • at kunne vurdere og vælge blandt æstetiske teorier og metoder og på baggrund heraf opstille nye analyse og forståelsesmodeller.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • at kunne håndtere arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye medieæstetiske løsninger
  • at kunne reflektere og begrunde medieæstetiske analyser i kulturel og kognitiv kontekst

Eksamen

Prøver

Prøvens navnMedieæstetik
Prøveform
Skriftlig
Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af
modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde.

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 8 sider og udarbejdes individuelt.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierHjemmeopgaven skal demonstrere, at den studerende opfylder de faglige mål beskrevet
ovenfor.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler

Fakta om modulet

Engelsk titelMedieæstetik (Media Aesthetics)
ModulkodeKAKOM20166
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Musik
FakultetDet Humanistiske Fakultet
SkoleSkolen for Musik, Musikterapi, Psykologi, Art, Kommunikation og Teknologi