Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer

2018/2019

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Kurset udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser

Modulets indhold, forløb og pædagogik

At opbygge viden, kompetence og færdigheder vedr. informationssystemer herunder hvilken rolle disse spiller i orga-nisationer.
Indhold:
1. Definition af informationssystem.
2. Informationssystemers betydning for organisationer: Herunder hvordan man kan identificere den strategiske betydning af informationssystemer for organisationer, hvordan informationssystemer kan anvendes strategisk til at opnå konkurrencemæssige fordele (”Strategic information systems”), og hvordan de kan anvendes internt i or-ganisationer. Modeller for værdiskabelse gennem anvendelse af informationssystemer (fx ”Industry analysis”, ”Value chain analysis”, ”Customer service life cycle analysis”).
3. Kvalitet og informationssystemer: Hvornår lykkes informationssystemer?, Hvad kendetegner et godt informati-onssystem? Kritiske succesfaktorer og kvalitetsparametre, evaluering af informationssystemer.
4. Forskellige typer af systemer, fx:
a. Interne systemer: fx ERP-systemer, CSCW-systemer, beslutnings-støttesystemer, knowledge manage-ment systemer, mobile systemer, EPJ-systemer, work flow-systemer.
b. Kundevendte systemer: fx eCommerce, eBusiness og selvbetjeningsløsninger i offentligt regi.
c. Inter-organisatoriske systemer: Specielle udfordringer forbundet med inter-organisatoriske og globale in-formationssystemer, fx systemer der understøtter koordinering mellem en virksomhed og dens leveran-dører (fx ”Supply Chain Management” og ”Information-Enabled Alliances”).
d. Social software systems: fx systemer som facebook og wiki baserede systemer.
5. Modellering af informationssystemer: Modellering af data og processer i informationssystemer.
6. Informationssystemer og arkitektur: Enterprise Architecture, herunder forskellige arkitekturprincipper og -modeller.
7. Emerging technologies: Technology push/pull, technology diffusion, technology change. Fokus er her på forståelse af teknologiudbredelse på samfundsplan.

Læringsmål

Viden

At de studerende opnår viden om informationssystemer og deres anvendelse. Herunder forskellige typer af informationssystemer, hvilken rolle disse spiller i moderne organisati-oner, hvilken strategisk rolle de kan have, deres organisatoriske og forretningsmæssige værdi, de arkitekturer systemerne indgår i, hvad der kendetegner succesfulde hhv. fejl-slagne informationssystemer, samt hvordan teknologi spredes (kompetence #7).
- Indenfor udvalgte områder skal de studerende opnå viden, som er baseret på højeste internationale forskning (kompetence #1, #3 og #7).

Færdigheder

At de studerende kan reflektere over viden om informationssystemer på et videnskabeligt grundlag (kompetence #2).
- At de studerende kan forstå, gennemskue og diskutere anvendelsen af en konkret forsk-ningsmetode (kompetence #3).
- At de studerende kan evaluere, analysere, vurdere betydning af, og rådgive om informati-onssystemer for en organisation med udgangspunkt i forståelse for de specifikke organisa-toriske og forretningsmæssige betingelser, muligheder og begrænsninger (kompetence #7).
- At de studerende kan anvende modeller for værdiskabelse (fx ”value chain analysis”) med henblik på at identificere og analysere muligheder for anvendelse af informationssyste-mer (kompetence #7).
- At de studerende kan modellere og analysere informationssystemer, og at de kan anven-de forskningsbaseret viden om informationssystemer til at forbedre systemernes værdi for en organisation (kompetence #7).
- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor informationssystemer (kompetence #4).
- De studerende skal i forbindelse med anvendelsen af ovennævnte færdigheder kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problem-stillinger vedr. informationssystemer med både fagfæller og ikke-specialister (kompeten-ce #5).

Kompetencer

Modulet bidrager især til kompetence #7 i den forstand, at de studerende opnår viden om, hvilken rolle informations-systemer spiller i moderne organisationer, og hvordan de kan anvendes innovativt til at transformere organisationer og skabe værdi.
Modulet bidrager også til kompetence #1, da de studerende indenfor udvalgte områder skal tilegne sig viden, der er baseret på højeste internationale forskning, til kompetence #2 da de studerende gennem kurset bibringes forudsæt-ninger for at kunne forstå og reflektere over informationssystemer på et videnskabeligt grundlag, til kompetence #3 ved at præsentere og diskutere forskningsmetoder som er anvendt i udvalgte videnskabelige artikler, til kompetence #4 da de studerende lærer at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber indenfor informati-onssystemer bl.a. på baggrund af vurdering af den konkrete situation og opgave, og til kompetence #5 ved dels at etablere et godt fagligt fundament, men også ved at anvende faglig præsentation, dialog og diskussion som en del af undervisningsformen.

Undervisningsform

Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør udgangspunktet for projektarbejdet på dette semester. Der vil derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de studerende projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de studerendes erfaringer og udfordrin-ger med at anvende de konkrete metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere læring.
Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier og metoder præsenteres, og opgaveløsning i forbindelse med læring af mere praktiske færdigheder (fx modellering af informationssystemer). Undervisning baseres på en kombination af lærebøger og videnskabelige artikler således, at de studerende på udvalgte områder får adgang til højeste internationale forskning, introduceres for klassiske artikler indenfor området, samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler indenfor dette fag. Udvalgte artikler gennemgås ud fra et forskningsmetodisk per-spektiv mhp. at præsentere forskningsmetoden og diskutere dens anvendelse i det konkrete tilfælde.
Som en del af undervisningen inddrages cases fra både offentlige og private virksomheder, som illustrerer anvendelse af informationssystemer og gerne ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med dette.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnModul 2: Informationssystemers rolle i organisationer
Prøveform
Mundtlig
ECTS5
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierKarakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af modulets læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse 818 af 1. juli 2007 (Karakterbekendtgørelsen).

Fakta om modulet

Engelsk titelModule 2: The role of information systems in organisations
ModulkodeKAITL20152
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig
CensornormIntern

Organisation

StudienævnStudienævnet for Digitalisering
FakultetDet Samfundsvidenskabelige Fakultet