Computerspil ved Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU)

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet træner de studerende i at arbejde praktisk med computerspilskreation, således at der reflekteres teoretisk, metodisk, teknologisk og organisatorisk over et eller flere koncepter til computerspil, der er udarbejdet i praksis af den studerende under DADIU-forløbet. På modulet udbydes der spilkreationsfunktioner som eksempelvis spil-designer, spil-projektleder og spilleveldesigner, hvor den studerende vælger at arbejde med en funktion. Modulet er kendetegnet ved en høj grad af involvering fra computerspilindustrien.

I tilknytning til modulet udbydes undervisning inden for følgende områder:

  • teoretiske, metodiske, teknologiske og organisatoriske kurser om computerspil
  • spilkreationsfunktioner som eksempelvis spil-designer, spil-projektleder og spilleveldesigner
  • workshops i form af en eller flere fælleskreationer

Projektmodulet gennemføres på engelsk.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • spilindustriens arbejdsprocesser og produktionsformer, baseret på højeste internationale forskning inden for modulets område og udbygget indsigt i andre kompetence- og faggruppers fagsprog og centrale problemstillinger forankret i computerspilskreation
  • HCI i computerpilsdesign med henblik på samtidig håndtering af et normativ, praktisk; et æstetisk udtryksmæssigt; og et teoretisk funktionelt rationale
  • computerspil som medie og genre – samt forståelse for forskellige computerspilsmedieplatforme
  • grundlæggende teknikker og begreber inden for grafisk design og animation.

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • interaktionsdesign, visuelt design, auditivt design i computerspilskreation
  • at mestre videnskabelige metoder og redskaber inden for modulets områder
  • at kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder og på baggrund heraf opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for modulets område
  • kommunikation om faglige problemstillinger med andre faggrupper

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • fremstilling, test og præsentation af computerspil
  • at indgå professionelt i en computerspilskreation med den valgte spilkreationsfunktion
  • selvstændigt at arbejde med teknologisk set-up og spilplatformsformater
  • at kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
  • at indgå i et teamwork af forskellige spilkompetencer omkring en konkret flerfaglig udvikling af en spilproduktion igennem en hel kreationscyklus.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnComputerspil ved Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning (DADIU)
Prøveform
Skriftlig
Prøven tager udgangspunkt i det sidste computerspil udarbejdet af den studerende under DADIU-forløbet samt en skriftlig rapport, der reflekterer over et eller flere koncepter til computerspil, der er udarbejdet af den studerende under DADIU-forløbet. Refleksionerne i rapporten skal være med hensyn til teori, metode, teknologi og organisation.

Projektrapporten kan enten skrives på engelsk og dansk.

Litteraturgrundlag: Minimum 500 standardsider, selvvalgt litteratur i tilknytning til projektet.

Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 10 sider og må højst være på 15 sider pr.
studerende; derudover vedlægges den færdige computerspilskreation. Ved eksamen gives et oplæg på mindst 5 minutter, der forholder rapportens refleksioner til det færdige computerspil, der er udarbejdet på DADIU.

Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højest i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.
ECTS25
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierProjektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyldestgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Fakta om modulet

Engelsk titelComputer Games at the National Academy of Digital Interactive Entertainment (DADIU)
ModulkodeKAIDM20187
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår og Forår
9. semester
Valgmulighed 2 af 2
ECTS25
UndervisningssprogEngelsk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kommunikation og Digitale Medier
FakultetDet Humanistiske Fakultet