Kulturfilosofi - teori og metode (valgfrit linjemodul: Teori og metode)

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet har et dobbelt sigte: For det første har det til formål at give den studerende indsigt i nyere teorier og diskurser om, hvad kultur er, og hvilke filosofiske spørgsmål, der knytter sig til dette: Mennesket som kulturvæsen, forholdet mellem individ og kultur, mellem natur og kultur, og forholdet mellem kulturer. Dette formål indfries gennem seminarer, hvor de studerende sammen med en underviser fremlægger, analyserer og diskuterer klassiske og nutidige kulturfilosofiske tekster. For det andet har det til formål at give den studerende indsigt i, hvordan man kan anvende kulturfilosofi i forhold til praksis. Der arbejdes med, hvordan man kan analysere kulturfilosofiske problemstillinger, og hvilken rolle en filosof kan spille i kulturfilosofiske debatter eller i praksissammenhænge, hvor kulturfilosofiske spørgsmål spiller en rolle (eksempelvis  om køn, sprog, kulturmøde, multikulturalisme, ytringsfrihed).

På baggrund heraf skal de studerende i løbet af semesteret udarbejde et projekt. Projektet skal tage afsæt i en aktuel, kulturel problemstilling, en offentlig debat eller et andet eksempel, fx fra en ekstern praksis, der udvælges af den studerende. I projektet skal den studerende dels behandle sin case eller sit eksempel gennem en analyse, der bygger på relevant kulturfilosofisk teori (klassisk og/eller moderne), og dels bruge casen/eksemplet som anledning til at diskutere nogle af de filosofiske spørgsmål, teorien behandler.

Den studerende udarbejder en projektrapport, enten individuelt eller i en gruppe.

Læringsmål

Viden

  • aktuelle kulturfilosofiske teorier
  • filosofiske analyser af kulturelle problemstillinger og -produkter
  • kulturens forhold til naturen
  • forholdet mellem individ og kultur
  • konflikten mellem kulturalisme og universalisme

Færdigheder

  • at tilegne sig vanskeligt stof om kulturfilosofiske problemstillinger 
  • at analysere kulturprodukter og -problemstillinger 
  • at formidle og diskutere kulturfilosofi
  • at reflektere teoretisk informeret om formidling af kulturfilosofi
  • anvendelse af kulturfilosofi
  • problemidentifikation og problemanalyse i relation til aktuelle spørgsmål

Kompetencer

  • at kunne forholde sig filosofisk og kritisk til nye kulturfilosofiske teorier
  • at kunne indgå i samtaler og debatter om kulturfilosofiske problemstillinger
  • at kunne formidle refleksion om klassiske og nyere kulturfilosofiske teorier
  • at kunne undervise og formidle på baggrund af kulturfilosofisk refleksion
  • at kunne identificere og analysere aktuelle kulturfilosofiske problemstillinger 

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKulturfilosofi – teori og metode
Prøveform
Skriftlig og mundtlig
En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten/ det skriftlige arbejde udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten/det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation; jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 1518 af 16. december 2013 §4 stk.2) Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten/det skriftlige arbejde, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført/opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten/det skriftlige arbejde, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelses-grundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af den/de studerendes udarbejdede projektrapport/det skriftlige arbejde.

Den studerende(max. 3 studerende pr. gruppe) skal skrive en projektrapport, der tager afsæt i en aktuel, kulturel problemstilling, et kulturprodukt, en offentlig debat eller et andet eksempel, fx fra en ekstern praksis, der udvælges af den studerende. I projektet skal den studerende dels behandle sin case eller sit eksempel gennem inddragelse af relevant kulturfilosofisk teori (klassisk og/eller moderne), og dels bruge casen/eksemplet som anledning til at diskutere nogle af de filosofiske spørgsmål, teorien behandler.

Sideantal: Mindst 15 og højst 20 sider pr. studerende.
Eksamenstid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning. 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning.
Max. 75 min. i alt ved grupper.
ECTS15
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierDet skriftlige produkt og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.

ed bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler.


Fakta om modulet

Engelsk titelPhilosophy of Culture – theory and method
ModulkodeKAFIL201713
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Anvendt Filosofi
FakultetDet Humanistiske Fakultet