Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

FORMÅL          
at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans.

I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret indenfor Ingeniør- natur- og sundhedsvidenskaberne indbefatter således en forståelse for, hvordan relevante kontekstuelle sammenhænge udpeges og inddrages i udviklingen af en problemløsning.

Da problembaseret læring relaterer sig til problemer fra virkelighedens verden, så reflekteres virkelighedens komplekse natur også i problemerne; og det er derfor sjældent at en person i praksis kan favne problemets kompleksitet. Problembaseret læring foregår derfor som oftest i et gruppeorganiseret projektarbejde, og i alle tilfælde er afgrænsningen af problemfeltet nøje afstemt med projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet indenfor både samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får udfoldet og udviklet sin viden, færdigheder og kompetencer.

INDHOLD
Kursets indhold sigter både på den helhed projektgruppen udgør omkring projektet samt den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet:

• studieintroduktion og -teknik
• videnskabelig redelighed
• skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater
• erfaringsopsamling
• projektplanlægning, inkl. projektstyring og –ledelse
• kommunikationen i og udad gruppen
• læringsstile, teamroller og gruppedynamik
• kreativitet i projektarbejdet
• konflikthåndtering
• teori om læreprocesser
• videnskabsteori
• sociologisk metode, kvalitativ og kvantitativ undersøgelse
• faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering
• helhedsvurdering af videnskaben/ teknologien/produktet i relation til brugeren og det omgivende samfund, herunder indflydelse af:
   - miljø, forbrug og socialt ansvar
   - samfundsøkonomi
   - kulturforståelse og interkulturel kommunikation
   - politiske processer, magt og regulering
• metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser

Læringsmål

Viden

  • redegøre for grundlæggende læringsteori
  • redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde
  • redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL)
    herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng
  • redegøre for forskellige tilgange til analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv
  • redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering

Færdigheder

  • planlægge og styre et problembaseret studieprojekt
  • analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med
    henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres
  • reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter
  • analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og derudfra overveje videre studieforløb og studieindsats
  • reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv
  • udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå

Kompetencer

  • indgå i et teambaseret projektarbejde
  • formidle et projektarbejde
  • reflektere og udvikle egen læring bevist
  • indgå i og optimere kollaborative læreprocesser
  • reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund

Undervisningsform

Kurset er organiseret som en blanding af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie

Omfang og forventet arbejdsindsats

Det forventes at den studerende bruger 30 timer per ECTS, hvilket for denne aktivitet betyder 150 timer.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnProblembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PBL)
Prøveform
Skriftlig
Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave (max. 5 sider), som tillæg til den skriftlige procesanalyse og projektafgrænsningen indeholdende en påpegning men samtidig en afgrænsning fra at analysere relevante kontekstuelle sammenhænge.

Den skriftlige opgave skal indeholde en personlig refleksion over projektets proces og en analyse af den individuelle læreproces (max. 3 sider) samt en overordnet vurdering af projektets produkt i relation til de påpegede kontekstuelle sammenhænge (max. 2 sider)
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierSom angivet i Fakultets vurderingskriterier
http:/​/​www.tech.aau.dk/​digitalAssets/​337/​337434_vurderingskriterier.pdf

Yderligere informationer

Kontakt: Studienævn for datalogi via cs-sn@cs.aau.dk eller 9940 8854

 

Fakta om modulet

Engelsk titelProblem based Learning in Science, Technology and Society
ModulkodeDSNBAITFB103
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterEfterår
ECTS5
TompladsJa
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Datalogi
InstitutInstitut for Datalogi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design