Formålet med modulet er at sætte den studerende i stand til at lave en selvstændig og kritisk statistisk analyse af en økonomisk teori. Det forventes herunder, at den studerende forstår forudsætningerne for den anvendte statistiske analyse, kan fortolke resultaterne af analysen og forholde sig kritisk til sådanne resultater.
Modulet giver den studerende en grundlæggende introduktion til økonometrisk teori og bygger videre på den opnåede viden fra Modul 12 Statistik. Der fokuseres på den lineære regressionsmodel herunder modellens antagelser og egenskaber, samt hvordan modellen estimeres, og hvordan modellens resultater fortolkes. Der lægges stor vægt på konsekvenserne af brud på modelantagelserne, og hvordan disse problemer kan håndteres. Herudover gives eksempler på ikke-lineære modeller samt metoder til at estimere disse.
Forelæsninger og øvelser.
Prøvens navn | Økonometri I |
Prøveform | Mundtlig
Mundtlig (30 min.) med intern censur. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Økonometri I eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål |
Engelsk titel | Econometrics I |
Modulkode | BAØKO201715 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Forår
|
ECTS | 10 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævnet for Økonomi |
Institut | Institut for Økonomi og Ledelse |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |