Modulets indhold, forløb og pædagogik
Kurset omfatter:
- teori vedrørende kvalitative forskningsmetoder i forhold til
videnskabsteoretiske problemstillinger
- teori omkring kvalitative forskningsprojekter i forskellige
sammenhænge
- viden om typiske faser og relevante begreber i kvalitative
empiriske projekter
- brugen og relevansen af forskellige kvalitative data
indsamlingsmetoder
- etiske forhold i kvalitative projekter.
Seminarerne med kvalitative forskningsøvelser omfatter:
- introduktion til og øvelse i at beherske basale kvalitative
empiriindsamlings- og analysemetoder
- anvendelse af viden om kvalitative metoder, udførelse og design
af en kvalitativ undersøgelse, opstilling og vurdering af
problemstillinger samt færdigheder i bearbejdning af data og
formidling af resultater og teori
- Praktisk erfaring med en eller flere specifikke kvalitative
forskningsmetoder.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal gennem modulet opnå viden om og forståelse
af
- teoretiske forhold i forbindelse med kvalitative
forskningsmetoder
- kvalitativ empiri gennem hele forskningsprocessen
- forskellige tilgange til analysen af kvalitativt materiale
- opbygning af en kvalitativ forskningsrapport
- faserne i forskningsprojekter fra den indledende designfase og
til udførelse og rapportering.
Færdigheder
Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i
- at reflektere over og indplacere forskellige kvalitative
forskningsmetoder i forhold til de videnskabsteoretiske
problemstillinger
- at vurdere kvalitative problemstillinger gennem
forskningsprojektets faser med henblik på at kunne begrunde og
vælge relevante løsninger for problemstillingerne
- grundlæggende praktisk erfaring med anvendelsen af kvalitative
forskningsmetoder og samtaletekniske færdigheder og
- at kunne reflektere over begreber og etiske problemstillinger i
kvalitative studier samt at kunne forholde sig kritisk til centrale
begreber i kvalitativ forskning som f.eks. validitet, analytisk
generalisering osv.
Kompetencer
Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til
- at skelne imellem de teoretiske og praktiske aspekter ved
forskellige kvalitative forskningsmetoder
- at reflektere over processen og egen andel i
forskningsprocessen samt
- gøre sig etiske overvejelser i forhold til den kvalitative
forskningsproces
Undervisningsform
I forbindelse med modulet udbydes der et kursus med
forelæsninger og seminarer med kvalitative forskningsøvelser.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Kvalitativ forskningsmetodologi |
Prøveform | Skriftlig
Prøven er en individuel stedprøve.
Prøven har form af et essay.
Prøvetid: 3 timer.
Pensumramme: 500 sider obligatorisk litteratur.
Besvarelsen bedømmes af eksaminator. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Med visse hjælpemidler:
Den studerende må bruge pensumlitteratur og egne noter, både i
papirformat og elektronisk fil.
Internet og online filer må ikke benyttes. |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Prøven skal dokumentere, at modulets mål er indfriede. Ved
bedømmelsen af
prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12
blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende
opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige
mangler. |