Færdighed og performance 4

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter undervisning i klaver, sang og musikledelse. Der undervises i:

  • videregående klaver
  • videregående sang
  • videregående indstudering, fortolkning, ledelse og udførelse af kormusik såvel med som uden instrument- og ensembleledsagelse
  • ledelses- og læringsteori
  • interpretationsteori.

Læringsmål

Viden

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere viden om:

  • akkompagnementsprincipper for spil til egen sang og fællessang
  • videregående principper for og teknik til udførelse af nodenoterede og becifringsnoterede satser
  • videregående principper for og færdighed i brug af sangstemmen i praktisk pædagogiske sammenhænge
  • videregående principper for og teknik til instruktion og ledelse af kor og ensembler inden for såvel det klassiske som det rytmiske område
  • læsning, indøvelse og udførelse af stemmer i kor og ensembler
  • slagteknik, vejrtrækning og indsatser
  • opvarmning af kor.

Færdigheder

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere færdigheder i:

  • at udføre og fortolke indstuderede klaversatser på videregående niveau og secunda vista-klaversatser på grundlæggende niveau inden for forskellige satstyper og forskellige funktionssammenhænge, herunder node- og becifringsnoterede sange inden for såvel det populærmusikalske som det kunstmusikalske område
  • at udføre og fortolke indstuderede sange på videregående niveau og secunda vista på grundlæggende niveau, herunder sange til eget akkompagnement og sange på dansk og på fremmede sprog inden for såvel det populærmusikalske som det kunstmusikalske område
  • at akkompagnere til sang og solistspil
  • at indstudere og lede musikudøvelse med kor og ensembler på et videregående niveau, herunder at give indsatser, styre kor-vejrtrækning samt at læse, indøve, holde og artikulere korstemmer.

Kompetencer

Når modulet er afsluttet, skal den studerende kunne demonstrere kompetencer til:

  • at vælge og anvende relevante indstuderings- og udførelsesteknikker inden for sang, klaverspil og kor- og ensembleledelse
  • at vælge relevante teknikker for akkompagnement 31
  • at læse og udføre partiturer
  • formgivning af et stilistisk, udtryks- og genremæssigt bredt repertoire af sange, klaverstykker og korsatser
  • at reflektere over rollen som korleder og over forhold omkring ledelse og virke med kor.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnKlaver
Prøveform
Praktisk
Den studerende spiller to forelagte satser secunda vista og én sats, der vælges af censor fra en godkendt liste på 12 satser. De to secunda vista satser omfatter 1 kort klassisk nodesats og 1 kort becifringssats. Til de to forelagte satser gives 20 min. forberedelsestid.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor
Godkendt liste med 12 satser. Listen, som godkendes af studienævnet, skal mindst omfatte 2 klassiske og 2 rytmiske nodenoterede satser, 1 partitursats med mindst tre systemer, 2 melodispil med becifringssatser samt 2 akkompagnementssatser til egen sang eller andres sang eller spil.
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierPrøven skal dokumentere, at den studerende har opnået videregående færdigheder i at
bruge klaveret funktionsdygtigt i praktisk pædagogiske sammenhænge, herunder til
akkompagnement af sang og fællessang, til instruktion af kor samt til spil af enkle
nodenoterede og becifringsnoterede satser og enkle partiturer.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, at satserne udføres i konsekvent gennemførte tempi, at
klaveret behandles hensigtsmæssigt med hensyn til klang og teknik, samt på adækvate
variationer i udtrykket.

Prøvens navnSang
Prøveform
Praktisk
Den studerende synger to forelagte satser secunda vista, den ene akkompagneret af eksaminator, den anden uakkompagneret, samt to satser, der vælges af censor fra en godkendt liste på 15 satser.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Med visse hjælpemidler, se listen nedenfor
Listen godkendes af studienævnet og skal være sammensat af både ældre og nyere sange. Listen skal desuden omfatte mindst 2 sange på mindst to andre sprog end dansk, mindst 2 sange til eget akkompagnement og mindst 2 sange, der fremføres med mikrofon. Til de to forelagte satser gives 20 min. forberedelsestid.
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierPrøven skal dokumentere, at den studerende har opnået videregående kompetencer til at
udføre indstuderede sange, herunder sange til eget akkompagnement, og til at udføre enkle
sange secunda vista.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at opgaverne udføres musikalsk sammenhængende
og med tydelig tekst; at stemmen behandles og fungerer hensigtsmæssigt, samt på et
stilbevidst og varieret udtryk.

Prøvens navnMusikledelse
Prøveform
Praktisk
Prøven har form som en indstudering og fremførelse. Den studerende indstuderer og leder en kunstmusikalsk eller en populærmusikalsk sats for kor, kor med ensemble eller ensemble. Genrevalget afgøres af den studerende ved lodtrækning. Inden for den udtrukne genre stiller eksaminator fire dage før eksamen to opgaver, hvoraf den studerende vælger en.
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Alle skriftlige og alle elektroniske hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierPrøven skal dokumentere, at den studerende har opnået videregående færdighed i og
teknikker til at instruere og lede musikudøvelse med kor og ensembler inden for såvel det
kunstmusikalske som det populærmusikalske område.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes lydhørhed over for koret
(ensemblet), den studerendes færdighed i at disponere indstuderingsforløbet
hensigtsmæssigt og på den studerendes færdighed i formgivning af udtrykket.

Fakta om modulet

Engelsk titelPerformance 4
ModulkodeBAMUS201516
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Musik
FakultetDet Humanistiske Fakultet
SkoleSkolen for Musik, Musikterapi, Psykologi, Art, Kommunikation og Teknologi