Skriftlig kommunikation og retorik i praksis

2018/2019

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulet omfatter træning i dels tilrettelæggelse af skriftlige kommunikationsgenrer, dels aflæsning af de kommunikationssituationer, teksterne indgår i. Modulets formål er at introducere til centrale skriftsproglige begreber og formidlingsmæssige virkemidler fra bl.a. retorik, tekstlingvistik og stilistik, og opøve den studerendes skriftlige kompetencer gennem skriveøvelser og viden om skriveprocesser

I tilknytning til modulet afholdes kursusundervisning og øvelsesarbejde inden for følgende områder:

  • Tekster og genrekonventioner
  • Genrer og kommunikationssituationer
  • Skriftlige formidlingsgenrer
  • Kreativ skrivning
  • Feedback og revision af tekster.

Læringsmål

Viden

Den studerende skal gennem modulet opnå viden om:

  • Tilrettelæggelsen af skriftlig kommunikation med afsæt i genrekonventioner og kommunikationssituationer

Færdigheder

Den studerende skal gennem modulet opnå færdigheder i:

  • At anvende relevante centrale skriftsproglige begreber og formidlingsmæssige virkemidler ved tilrettelæggelsen af skriftlig kommunikation på et grundlæggende niveau.

Kompetencer

Den studerende skal gennem modulet opnå kompetencer til:

  • At agere kritisk og konstruktivt i relation til skriftlig kommunikation
  • At beskrive, analysere, udvikle og evaluere skriftlig kommunikation.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnSkriftlig kommunikation og retorik i praksis
Prøveform
Skriftlig
Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende skal demonstrere, 1) at han/hun er i stand til at udarbejde et skriftsprogligt produkt i en angivet genre, hvor genren, emnet og modtager er centrale for den tekstlige og sproglige orientering, og 2) at han/hun kan redegøre for sin tilrettelæggelse og produktion af kommunikationen, herunder for afkodning af situationen (mhb. på genre, kommunikativt formål, medie, sproglige og stilistiske valg samt afsender- og adressatforhold) samt for sin skrive- og forarbejdningsproces. Eksamenspræstationen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet.

Sidetal: Besvarelsen må højst være på 8 sider.
ECTS5
BedømmelsesformBestået/ikke bestået
CensurIntern prøve
VurderingskriterierBesvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor.

Fakta om modulet

Engelsk titelWritten communication and Rhetorics in Practice
ModulkodeBAKDM20187
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
2. semester
ECTS5
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg, Campus København
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Kommunikation og Digitale Medier
InstitutInstitut for Kommunikation og Psykologi
FakultetDet Humanistiske Fakultet