Dette semester introducerer de studerende til organisering og
ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for
at reforme-re den offentlige sektor gennem innovative tiltag.
Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den
forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for
organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbyg-get,
innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til
projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske
problemstillinger.
Omhandler generel teori om organisationsstruktur og -kultur, og mere specifikt offentlige organisationers særkende, og hvordan den offentlige sektor er opbygget i Danmark. Herunder også forskellige tilgange til ledelse i den offentlige sektor, og forskellige paradigmer for produktion af velfærdsydelser både i Danmark og internationalt.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 1: Skal have viden om teori,
metoder og praksis inden for ”organisation og ledelse”, både i form
af generel organisationsteori, specifikke ledelsespara-digmer,
beslutningsprocesser og problemstillinger inden for offentlig
administration og for-valtning, og i form af viden om hvordan den
offentlige sektor er opbygget i Danmark.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 2: Skal kunne forstå og reflektere
over teorier, metoder og praksis inden for organisation og
offentligforvaltning, fx i form af vurderinger af fordele og
ulemper forbundet med ledelsesparadigmer som anvendes i den
offentlige sektor.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 4: Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger, der knytter sig til de særlige ledelsesmæssige og organisatoriske forhold i den offentlige sektor, herunder fx de særlige problemstillinger der knytter sig til at være en politisk ledet organisation, og hvordan disse forhold definerer rammerne for valg af analyse- og løsningsmodeller.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 6: Skal kunne håndtere
komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller
arbejdssammenhænge, herunder både organisatorisk og politisk
kompleksitet. Dimittenderne skal således kunne navigere i både
politiske og administrative systemer og forstå de forskellige
former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige
niveauer i den offentlige sektor, som omgiver og skaber rammerne
for, men også påvirkes af, udviklings- og innovationsprojekter.
Bidrag til kompetenceprofil, nr. 7: Deres forståelse for, hvordan
en offentlig organisation virker og ledes, bidrager til deres
kompetence til at samarbejde bredt med mange forskellige aktører og
ledelseslag i forbindelse med tværfaglige digitaliserings- og
innovations-projekter.
Kurset afvikles som en række forelæsninger og udgør en del af
udgangspunktet for projekt-arbejdet på dette semester. Der vil
derfor være tæt sammenhæng mellem indholdet i dette kursus og de
studerendes projektarbejde, og en væsentlig del af læringen foregår
således også gennem projektarbejdet. Det tilstræbes, at de
studerendes erfaringer og udfordringer med at anvende de konkrete
metoder og teorier i projektarbejdet inddrages i kurset, og bruges
som udgangspunkt for erfaringsudveksling, diskussion og yderligere
læring.
Modulet afvikles som en kombination af forelæsninger, hvor teorier
og metoder præsente-res, og opgaveløsning. Undervisning baseres på
en kombination af lærebøger og videnskabe-lige artikler således, at
de studerende på udvalgte områder får adgang til international
forskning, introduceres for klassiske artikler inden for området,
samt generelt lærer at læse og anvende videnskabelige artikler
inden for dette fag.
Som en del af undervisningen inddrages cases især fra offentlige
virksomheder, som illustrerer relevante problemstillinger og gerne
ved, at praktikere præsenterer en case, de selv har deltaget i, og
de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med
dette.Klasseundervisning med efterfølgende øvelser.
Prøvens navn | Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning |
Prøveform | Skriftlig |
ECTS | 5 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Engelsk titel | Module 2: Organisation and Management 1: Organisation and Public Administration |
Modulkode | BAID20142 |
Modultype | Kursus |
Varighed | 1 semester |
Semester | Efterår
|
ECTS | 5 |
Undervisningssprog | Dansk |
Undervisningssted | Campus Aalborg |
Modulansvarlig |
Studienævn | Studienævnet for Digitalisering |
Institut | Institut for Statskundskab |
Fakultet | Det Samfundsvidenskabelige Fakultet |