Modulets indhold, forløb og pædagogik
Formålet med faget er at bibringe de studerende en grundlæggende
viden om de centrale begreber, principper og metoder, som den
eksterne årsrapport er opbygget af, således at de studerende opnår
forståelse for regnskabets muligheder og begrænsninger som
kommunikationsmiddel for eksterne interessenter.
I modulet er denne viden en nødvendig forudsætning for, at de
studerende kan gøre effektivt brug af eksterne regnskabsdata. Både
i forbindelse med konkrete regnskabsanalyser men også som et
centralt værktøj, der kan hjælpe til at identificere mere PBL
orienterede problemstillinger i den konkrete virksomhed eller
organisation.
Læringsmål
Viden
- De studerende skal have viden om de centrale begreber,
principper og metoder, som kendetegner den eksterne årsrapport. De
studerende skal endvidere have viden om regnskabets muligheder og
begrænsninger som kommunikationsmiddel for eksterne
interessenter
Færdigheder
- De studerende skal kunne forstå, forklare, arbejde med og bruge
eksterne regnskabsdata. Det skal de både i forbindelse med konkrete
regnskabsanalyser, men også som et centralt værktøj, der kan hjælpe
til at identificere mere PBL orienterede problemstillinger i den
konkrete virksomhed eller organisation
- Opstille resultatopgørelse og balance på baggrund af
bogføringer, råbalance og saldobalance
- Beskrive opbygning og indhold af den regnskabsmæssige
begrebsramme
- Forklare indholdet af årsregnskabslovens grundlæggende
forudsætninger og deres betydning for regnskabets indhold
- Beskrive hvilke komponenter og elementer en dansk årsrapport
består af og forklare hvad den indeholder
- Indplacere virksomheder korrekt i årsregnskabslovens
”byggeklods-system”
- Forklare indholdet af de regnskabsmæssige definitioner på
aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger og
argumentere for/imod om konkrete transaktioner og begivenheder
opfylder disse
- Beskrive gældende regler samt almindeligt forekommende
konventioner og metoder for indregning og måling af indtægter og
omkostninger i forbindelse med salg af varer, serviceydelser og
entreprisekontrakter, forklare deres virkemåde samt anvende disse
på konkrete eksempler
- Beskrive gældende regler samt almindeligt forekommende
konventioner og metoder for indregning og måling af anlægsaktiver,
omsætningsaktiver, forpligtelser og hensatte forpligtelser,
forklare deres virkemåde samt anvende reglerne, konventionerne og
metoderne på konkrete eksempler
- Forklare forskelle og ligheder mellem henholdsvis
funktionsopdelt og artsopdelt resultatopgørelse
- Forklare hvad en pengestrømsopgørelse er, og hvad den kan
bruges til
- Udarbejde en ændringsbalance og på baggrund heraf, opstille en
pengestrømsopgørelse
- Omregne transaktioner i fremmed valuta efter gældende
regler
Kompetencer
- De studerende skal have logiske og matematiske kompetencer, der
gør det muligt for dem at gennemskue de sammenhænge, der er i et
eksternt regnskab og arbejde med disse
Undervisningsform
Omfang og forventet arbejdsindsats
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Eksternt regnskab |
Prøveform | Skriftlig
4 timers eksamen |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | • Tilladte hjælpemidler: Alle
• Internetadgang: Ingen
• Der må kun medbringes én elektronisk enhed til eksamen (fx én
bærbar computer eller én tablet i alt) |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Der henvises til
karakterbekendtgørelsen |