Modulets indhold, forløb og pædagogik
Den studerende skal opnå grundlæggende færdigheder i den
almindelige forvaltningsret og kunne anvende disse på konkrete
problemstillinger. Herudover skal forvaltningsretten kunne anvendes
på specielle forvaltningsretlige fag, som eksemplificeres ved
arbejdsmarkedsret.
Forvaltningsmyndigheders opbygning, relevante retskilder,
kompetenceforhold, sagsbehandlingsregler, hjemmel og andre
indholdsmæssige grundsætninger, prøvelses- og tilsynsmuligheder,
tilbagekaldelse og myndigheders erstatningsansvar. Herudover
undervises der i grundlæggende arbejdsmarkedsret.
Læringsmål
Viden
- Den almindelige forvaltningsrets og arbejdsmarkedsrettens
begreber, retskilder og videnskabelige problemstillinger
- Forvaltningsorganers (herunder kommunale organers) funktioner,
organisation og opbygning
- Betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling,
herunder det kommunale styrelsessystem i grundtræk (organisationen,
opbygning mv.)
- Forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler og de indholdsmæssige
krav til forvaltningsafgørelser, herunder kommunalfuldmagten, dens
baggrund og begrundelse
- Forvaltningsmyndigheders erstatningsansvar
- Reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser
- Prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden, kommunaltilsyn og
domstolene
- Den almindelige forvaltningsrets kombination og forhold til
specielle forvaltningsretlige discipliner (konkret
arbejdsmarkedsretten)
- Socialforvaltningsretlige begreber og videnskabelige
problemstillinger
- De særlige socialretlige sagsbehandlingsregler og forholdet til
den almindelige forvaltningsret
Færdigheder
- Identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til
forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning mv.) er
iagttaget
- Afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt og angive
relevante argumenter af betydning for vurderingen heraf samt de
retlige følger
- Afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af
forvaltningsregler
- Redegøre for relevante prøvelsesmuligheder
- Anvende arbejdsmarkedsretlige begreber og terminologi
- Identificere arbejdsmarkedsretlige problemstillinger og anvende
de relevante retskilder til at løse disse
Kompetencer
- Anvende juridisk metode på forvaltningsretlige og
arbejdsmarkedsretlige spørgsmål
- Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til
forvaltningsretlige og arbejdsmarkedsretlige regler
- Formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige
spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig
terminologi
- Fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret i
forvaltningsret
- Håndtere forholdet mellem almindelige forvaltningsretlige
regler og specielle forvaltningsretlige regler
- Give et kvalificeret bud på, hvordan relevante prøvelsesorganer
vil afgøre konkrete sager
Undervisningsform
- Forelæsninger
- Holdøvelser
- Cases
Omfang og forventet arbejdsindsats
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Forvaltningsret |
Prøveform | Skriftlig
5 timers eksamen |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | • Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen: Alle
• Internetadgang: Ingen
• Der må kun medbringes én elektronisk enhed til eksamen (fx én
bærbar computer eller én tablet i alt) |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Der henvises til karakterbekendtgørelsen |
Yderligere informationer
Faget er samlæst med Forvaltningsret for jura, 3.
semester.