Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Undervisningen tilrettelægges på et niveau, der bygger videre på
den studerendes
viden, færdigheder og kompetencer fra modulet Matematik I
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Målet med kurset er at give den studerende de matematiske
forudsætninger, der kræves for at følge kurserne på bachelor- og
kandidatuddannelserne i økonomi. Endvidere er målet at den
studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer som anført
nedenfor.
Calculus: Eksponential- og logaritmefunktioner, diskret og
kontinuert vækst, funktioner af flere variable og optimering af
disse med og uden sidebetingelser, bestemte og ubestemte
integraler, differentialligninger og differensligninger.
Læringsmål
Viden
- forklare standard matematisk terminologi
- redegøre for funktioner af en eller flere variable, herunder om
differentiation af sådanne funktioner
- redegøre for ubestemt og bestemt integral. Have kendskab til
multiple integraler og variabelskift
- redegøre for optimering af funktioner med eller uden
bibetingelser, herunder nødvendige og tilstrækkelige betingelser
for ekstrema, Lagranges metode, Kuhn-Tucker betingelserne. Desuden
skal den studerende have kendskab til gradienter, Jacobi og Hessian
matricen
- eksemplificere samspillet mellem matematik og økonomiske
modeller
Færdigheder
- anvende regneregler inklusiv differentiation for eksponential-
og logaritmefunktioner samt økonomiske anvendelser i forbindelse
med rentetilskrivning og tilbagediskontering
- anvende matrix-algebra i løsningstilgangen
- i praksis kunne anvende teori til optimering af en funktion af
flere variable med eller uden bibetingelser, herunder Lagrange
metoden og kunne opstille Kuhn-Tucker betingelserne samt beregne
gradienter, Jacobi og Hessian matricen
- i praksis kunne differentiere eller integrere eksempler på
funktionsudtryk
- kan anvende løsningsmetoder for differential- og
differensligninger,
- kan formulere og analysere grundlæggende økonomiske modeller på
baggrund af ovennævnte viden og færdigheder
- kan beskrive og fortolke en funktion af flere variables
egenskaber ud fra funktionens udtryk og partielle
afledede
Kompetencer
- identificere, analysere og fortolke på løsningsmetoder til
grundlæggende økonomiske modeller på baggrund af ovennævnte viden
og færdigheder
- tilegne sig indholdet af økonomisk faglitteratur, der bygger på
anvendelser af matrixalgebra, funktioner af flere variable og
differential- og differensligninger
- argumentere for de enkelte skridt i en opgaveløsning på et
matematisk grundlag
- vurdere om opnåede resultater er korrekte
- udvise et grundlæggende kendskab til matematisk metode og
teori
Undervisningsform
Forelæsninger og øvelser.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Matematik II |
Prøveform | Skriftlig
Skriftlig (4 timer) med intern censur. |
ECTS | 10 |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Matematik II eksamineres med bedømmelse efter 7-trinsskalaen.
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der
demonstrerer en udtømmende opfyldelse af de ovenstående læringsmål,
med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den
minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående
læringsmål. |