Bachelorprojekt med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion

2018/2019

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

Modulet bygger på viden opnået gennem 1.-5. semester på bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion eller lignende samt viden, der opnås i modulerne: Spændbeton, elementbyggeri og interimskonstruktioner, Projektledelse og økonomi og Dynamiske laster, analyse af konstruktionssamlinger og afstivende konstruktionselementer på uddannelsens 6. semester eller lignende.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Læringsmål

Viden

  • Skal for udvalgte fagligheder inden for bærende konstruktioner og geoteknik forstå dimensioneringsmetoder inden for bygge- og anlægskonstruktion (eksempelvis ved projektering af større konstruktioner som broer, havnekonstruktioner eller større elementbyggerier)
  • Skal kunne forstå interaktionen mellem byggeriets parter
  • Skal have viden om udførelsesmetoder og planlægning af projektets udførelse
  • Skal kunne forstå metoder til vurdering af projektets økonomi og rentabilitet
  • skal have viden om den videnskabelige metode anvendt i projektarbejdet samt mulige alternative metoder/tilgange

Færdigheder

  • Skal inden for udvalgte fagligheder inden for bærende konstruktioner og geoteknik kunne anvende dimensioneringsmetoder inden for bygge- og anlægskonstruktioner svarende til normal ingeniørpraksis (eksempelvis ved projektering af større konstruktioner som broer, havnekonstruktioner eller større elementbyggerier)
  • Skal kunne formidle projektarbejdets resultater gennem statiske dokumentationsrapporter og teknisk dokumentation
  • Skal kunne anvende videnskabelige relevante teorier og metoder på bachelorniveau
  • Skal kunne udarbejde tids- og arbejdsplaner
  • Skal kunne vurdere løsninger for brug af materiel og bemanding i forbindelse med projektets udførelse
  • Skal kunne lave et prisoverslag over det udarbejdede projektmateriale og vurdere projektets rentabilitet
  • Skal kunne redegøre for den videnskabelige metode og tilgang anvendt i projektarbejdet samt dens fordele og ulemper. 

Kompetencer

  • Skal kunne udføre et projektarbejde omfattende empiriske og/eller teoretiske undersøgelser af en eller flere problemstillinger inden for centrale emner i sin uddannelse
  • Skal kunne indgå i en dialog mellem byggeriets parter og være i stand til at indgå som en aktiv beslutningstager i styringen af byggeprocessen
  • Skal kunne formidle de opnåede resultater fra projektarbejdet i en projektrapport
  • Skal kunne samarbejde omkring problemfeltets projektarbejde og foretage en fremlæggelse af projektarbejdets resultater
  • Skal have opnået forståelse for den metodemæssige og videnskabsmæssige tilgang til håndtering af projektets problemstilling samt dens fordele og ulemper

Undervisningsform

Projektarbejde med vejledning, evt. suppleret med forelæsninger, workshops, præsentationsseminarer, laboratorieforsøg m.m.

De studerende kan vægte projektarbejdet inden for faglighederne konstruktion, geoteknik og anlægsteknik. Vægtningen skal være godkendt af semesterets vejledere ved projektstart. Der udbydes projekter inden for bygge- og anlægskonstruktion, eksempelvis brokonstruktioner, havnekonstruktioner eller større elementbyggerier (højhuse). Det er også muligt for de studerende at foreslå et emne, men dette skal indeholde elementer inden for fagligheden anlægsteknik og inden for konstruktion og/eller geoteknik. Det er i den forbindelse essentielt, at projektet indeholder udførelses- og anlægstekniske aspekter relateret til den/de øvrige fagligheder.

Omfang og forventet arbejdsindsats

Kursusmodulets omfang er 15 ECTS svarende til 450 timers studieindsats.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnBachelorprojekt med specialisering i bygge- og anlægskonstruktion
Prøveform
Mundtlig pba. projekt
ECTS15
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurEkstern prøve
VurderingskriterierEr angivet i fællesbestemmelserne.
http:/​/​www.engineering.aau.dk/​digitalAssets/​332/​332984_faellesbestemmelser_230617.pdf

Fakta om modulet

Engelsk titelBSc Project Structural and Civil Engineering
ModulkodeB-BK-B6-5
ModultypeProjekt
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS15
UndervisningssprogDansk
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Byggeri og Anlæg
InstitutInstitut for Byggeri og Anlæg
FakultetDet Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet