Urbane teknologier 2: Planlægning og realisering af funktioner og strukturer

2018/2019

Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for at deltage i modulet

De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer indenfor arkitektur og urban design- og ingeniørområdet svarende til gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. – 5. semester eller lign.

Modulets indhold, forløb og pædagogik

Modulets mål er at give de studerende forudsætninger for at lave en lokalplan og derigennem bibringe en forståelse for hvorledes byens systemer realiseres. Dette kræver en forståelse af det sammenhængende planlægningssystem, herunder lands-, regional-, kommune-, sektor- og lokalplanlægning. Modulet har det overordnede mål, at de studerende reflekterer over processen fra bebyggelsesplan til lokalplanlægning, og det konkrete mål at vise hvordan by- og landskabsdesign kan bruge rammeplaner og juridisk regulerende instrumenter til at skabe funktionelle og æstetiske kvaliteter i byer og by-landskaber samt skabe plads til byens tekniske systemer. I den forbindelse belyses hvorledes byens tekniske systemer og strukturer håndteres og realiseres i planlægningen af byen.

Studerende, der gennemfører modulet:

Læringsmål

Viden

  • Skal have praktisk anvendelig viden om god lokalplanpraksis; både hvad angår form (disponering, visualisering/illustrationer m.v.) og indhold (minimumskrav til indhold, formulering, retlige grænser m.v.)
  • Skal kunne forstå det danske plansystem med særlig fokus på kommune og lokalplan
  • Skal have viden om politikker, der kan danne baggrund for fysiske planer
  • Skal have viden om hvordan en lokalplan (og dermed også bebyggelsesplan og dens tekniske strukturer) realiseres
  • Skal have viden om den fysiske planlægnings historie og dens moderne funktion og kapacitet

Færdigheder

  • Skal kunne anvende viden om byplanlægningen fra de overordnede hensyn, som planerne forfølger, til de detaljerede muligheder for regulering af byggeri og tekniske systemer, som plansystemet giver mulighed for, samt et kendskab til de restriktioner, der findes for udnyttelse af arealer til nye formål
  • Skal kunne vurdere om plansystemet er gearet til moderne byplanlægning og design
  • Skal kunne vurdere hvorledes et byggeri kan realiseres

Kompetencer

  • Skal i samarbejde med andre kunne udarbejde en lokalplan
  • Skal kunne vurdere realiserbarheden af en bebyggelsesplan
  • Skal kunne reflektere over plansystemets håndtering af byens tekniske systemer

Undervisningsform

Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap. 3.

Eksamen

Prøver

Prøvens navnUrbane teknologier 2: Planlægning og realisering af funktioner og strukturer
Prøveform
Skriftlig eller mundtlig
ECTS5
Tilladte hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform7-trins-skala
CensurIntern prøve
VurderingskriterierEr angivet i rammestudieordningen.

Fakta om modulet

Engelsk titelUrbanTechnologies 2: Planning and Realization of Functions and Structures
ModulkodeAODUB6K151
ModultypeKursus
Varighed1 semester
SemesterForår
ECTS5
UndervisningsstedCampus Aalborg
Modulansvarlig

Organisation

StudienævnStudienævnet for Arkitektur & Design
InstitutInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
FakultetDet Tekniske Fakultet for IT og Design