Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til
gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. og 2.
semester eller lign.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Kursusmodulet har til formål at introducere de studerende til
teori og principper for sensorer, aktuatorer og trådløs
transmission i relation til produktdesign, samtidig med at kurset
giver deltagerne teori, metoder og værktøjer for programmering og
design af brugerfladen på enkle platforme. I modulet gennemføres
design og tests af prototyper, ligesom der gennemføres øvelser med
programmering af en applikation indlejret i den digitalt
understøttede brugerflade eller produkt.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal kunne redegøre for og evaluere sensorer, aktuatorer og
trådløse teknologier og deres muligheder i forhold til design og
konstruktion af digitale brugerflader og produkter.
- Skal kunne redegøre for og analysere relevante
udviklingsværktøjer og udviklingsprocessen for mobile platforme fra
prototype til slutprodukt
- Skal kunne redegøre for de væsentligste fysiske
hovedkomponenter, der indgår i digitalt understøttede brugerflader
og produkter, samt kunne identificere og evaluere de overordnede
principper for deres anvendelse
- Skal kunne gennemføre programmering af simple prototyper mht.
til håndtering af sensorinput og overførsel af disse informationer
til relevante output af aktuatorer og kommunikation mellem
enheder
- Skal kunne redegøre for væsentlige parametre for valg af
sensor-, aktuator- og kommunikationsteknologi for forskellige
brugerflader og produkter
- Skal kunne forstå og gøre brug gøre brug af basale koncepter og
mekanismer indenfor programmering
Færdigheder
- Skal kunne udføre en overordnet vurdering af konstruktions- og
designmæssige muligheder for integration af sensor, aktuator og
trådløs teknologi i forhold til et eller flere gængse
industriprodukter til offentlig eller privat brug
- Skal kunne anvende relevante udviklingsværktøjer som bindeled
mellem softwareudvikling og -design
- Skal kunne simulere, teste og evaluere brugsscenarier gennem
simple prototyper
- Skal kunne udføre og dokumentere enkle laboratorietests for
afprøvning, justering og verifikation af sensorer, aktuatorer og
trådløs teknologis funktionalitet
- Skal kunne dokumentere funktionaliteten og konstruktionen af en
digital understøttet brugerflade eller produkt
Kompetencer
- Skal metodisk kunne understøtte en produktudvikling af digitale
brugerflader og produkter, samt identificere og specificere den
relevante trådløse teknologi og integrere denne i produktdesign,
med behørig hensyn til konstruktive og produktionsmæssige
begrænsninger og muligheder
- Skal kunne definere typiske karakteristika for produkter med
iboende elektroniske sensorer, aktuatorer og
kommunikationsteknologi til en grad der muliggør kvalificeret
dialog med specialister på området
- Skal systematisk kunne specificere og udføre test og evaluering
af simple prototyper af digitalt understøttende brugerflader og
produkter
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Digitalt understøttede brugerflader og produkter |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i
rammestudieordningen. |