Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til
gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. og 2.
semester eller lign.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Projektarbejdet omhandler produktudvikling og
produktionsmodning, med udgangspunkt i analyse af et eksisterende
produkt og efterfølgende redesign. De studerende lærer at analysere
et produkt med hensyn til materialer og produktionsprocesser fra
vugge til grav. Målet er at sætte de studerende i stand til på
ingeniørfaglige præmisser at udarbejde et forslag til en ny
konstruktion, der indebærer både materialesubstitution og forslag
til produkt- og procesrelevante ændringer, for mere hensigtsmæssige
og effektive operationer, processer og konstruktioner samt behørig
hensyntagen til produktets anvendelse og brugerens fysiologi.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal have forståelse for sammenhængen mellem styktal og
materiale, form, funktion og fremstilling af et industrielt
produceret produkt
- Skal have viden om procesmaskiner og -anlægs virkemåde og
kapacitet i forhold til redesign af et specifikt produkt
- Skal kunne redegøre for metode til fysiologisk ergonomisk
analyse og redesign af et specifikt produkt
Færdigheder
- Skal kunne redegøre for et industrielt produkts fremstilling og
konstruktion samt hvordan valg af proces og materiale influerer på
et produkts udformning
- Skal på baggrund af estimerede, relevante procesparametre kunne
redegøre for valg af passende fremstillingsmetoder og
procesmaskiner
- Skal kunne redegøre for konstruktionen af et udvalgt mekanisk
system, samt kunne dokumentere en konstruktion i form af 3D
CAD-modeller og animationer, samt udfærdige arbejdstegning og
specifikation for et komponent
- Skal kunne anvende antropometrisk information og metoder til
analyse og redesign af produkter og delkomponenter relateret til
den menneskelige fysiologi, med henblik på hensigtsmæssig
anvendelse
- Skal kunne analysere et produkt mht. form, materiale,
fremstillingsproces, dimensioner, tolerancer, overflader og
montage
Kompetencer
- Skal med udgangspunkt i et konkret industrielt produkt kunne
vurdere komponenter og redesigne dem med fokus på alternativ
udformning, funktionsintegration, brugsoptimering og/eller
fremstillingsmetoder for optimering og besparelser og formidle
intention, proces, anvendte metoder og værktøjer
- Skal med udgangspunkt i et konkret industrielt produkt at kunne
redegøre for samspillet mellem produktets overordnede struktur og
delkomponenter
- Skal for komponenter kunne beskrive proceskæden fra
råmateriale/halvfabrikata til færdig komponent i relation til et
forventet produktionsvolumen
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Industrielt produkt: Analyse og redesign |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 15 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Ekstern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i
rammestudieordningen |