Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
De studerende skal have faglig viden, færdigheder og kompetencer
indenfor industriel design- og ingeniørområdet svarende til
gennemførelsen af Arkitektur & Design uddannelsens 1. og 2.
semester
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Gennem kurset skal de studerende opnå en kvalitativ og
kvantitativ forståelse for den klassiske styrkelære samt
systematikken bag modeldannelsen. Med udgangspunkt i
materialeegenskaber og form- og belastningskategorisering opnås
forståelse for dominerende deformationskarakteristika på
strukturelt og lokalt niveau for de basale enaksede
strukturelementer. Dette skal danne grundlaget for forståelsen af
mere komplekse strukturer.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal have viden om grundlaget for statiske antagelser samt
disses praktiske gyldighed
- Skal have viden om grundlæggende strukturelle elementer
(geometriske karakteristika, globale og lokale
deformationsformer)
- Skal have viden om Hooke´s lov generelt for strukturer og
specifikt for lineært elastiske materialer
- Skal have viden om basale styrkelæremæssige begreber, som
deformation, tøjning og spænding
- Skal have viden om deformationsantagelser i, og begrænsninger
for, den klassiske bjælketeori
- Skal have viden om udledning af bjælkeligningen, herunder 2.
ordens arealinertimomenter
- Skal have viden om udledning af bjælke-elementartilfælde ved
integration af bjælkeligningen
- Skal have viden om plan spændingstilstand, specifikt
forskydningstilstanden (herunder lokal
ligevægtsbetragtning)
Færdigheder
- Skal kunne identificere et givet strukturelement (eksempelvis
bjælke, plade, skive, aksel)
- Skal kunne identificere relevante materialemæssige
karakteristika (elasticitetsmodul, tværkontraktionsforhold) for
almene kommercielt tilgængelige isotrope materialer (metaller,
polymerer, elastomerer)
- Skal kunne beregne deformation af, samt spænding/tøjning i,
træk/trykstænger med prismatisk tværsnit
- Skal kunne opstille ligevægtsbetingelser for statisk bestemte
bjælker samt udregne ubekendte reaktioner
- Skal kunne opstille randbetingelser for bjælker, samt udvælge
og anvende relevante bjælke-elementartilfælde samt kombinere disse
(superposition) og foretage deformations- og spændingsberegning af
bjælker
- Skal kunne beregne forskydningstøjning og -spænding ved simpel
klipning
- Skal kunne beregne deformation og spænding ved vrid af aksler
med konstant, cirkulært tværsnit
- Skal kunne beregne spænding ved vrid af tyndvæggede
rør,
Kompetencer
- Skal kunne varetage kvantitativ vurdering af enaksede
strukturelementers deformation og global stivhed, samt lokale
spændinger og tøjninger. Der kan tidligt i, og løbende gennem,
designfasen foretages vurdering af tværsnitskarakteristika,
materialeegenskaber og lastpåføring med henblik på iterativ
forbedring
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Styrkelære |
Prøveform | Skriftlig eller mundtlig |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i
Fællesbestemmelserne. |