Forudsætninger/Anbefalede forudsætninger for
at deltage i modulet
Arkitektur & Designstudiets almindelige adgangsbetingelser.
Modulets indhold, forløb og pædagogik
Modulet har til formål at gøre de studerende bekendt med
grundbetingelserne for udarbejdelse af skitseforslag med
udgangspunkt i en given problemstilling og et givent sted, samt
træne registrering, analyse og udvikling af ingeniørfaglig og
arkitektonisk kvalitet. I modulet udarbejdes forslag til udformning
af mindre bygninger af træ i kendt sammenhæng, under hensyntagen
til sollys og som let konstruktion.
Studerende, der gennemfører modulet:
Læringsmål
Viden
- Skal kunne afgrænse og redegøre for viden til brug ved
udarbejdelse af et skitseforslag til en bygning af begrænset
teknisk kompleksitet
- Skal kunne demonstrere viden om principperne for dobbelt
retvinklet projektion i analoge og digitale
repræsentationsformer
- Skal kunne demonstrere grundlæggende viden om træhusbyggeri,
herunder bærende struktur, konstruktiv træbeskyttelse og
klimaskærm
- Skal kunne demonstrere grundlæggende viden om solens gang på
himlen på danske breddegrader og konsekvensen for lys og skygge i
bygninger
- Skal kunne demonstrere viden om grundlæggende formmæssige
kvaliteter og være i stand til at formidle sådanne kvaliteter i
eget projektforslag
Færdigheder
- Skal kunne identificere og beskrive problemer og potentialer
for udvikling af et forslag til en bygning af begrænset teknisk
kompleksitet og med givne rammer
- Skal grundlæggende kunne tegne plan, snit og opstalt af et
træhus
- Skal kunne foretage simpel dimensionering af et strukturelt
træelement og foretage en tektonisk bearbejdning af en detalje i
træ
- Skal grundlæggende kunne formgive et rum med lysåbninger så
specifikke lys- og skyggevirkninger opnås
- Skal grundlæggende kunne relatere en bygning til en given
kontekst
- Skal selvstændigt kunne udvikle forslag til en bygning på
baggrund af en kombination af enkle givne samt selvstændigt
udviklede rammer
- Skal kunne anvende fagets grundlæggende analoge og digitale
visualiseringsmetoder til at udvikle og formidle eget
projektforslag
Kompetencer
- Skal kunne reflektere over eget arkitekturforslag indenfor et
emne af begrænset teknisk kompleksitet i en forud specificeret
kontekst
- Skal grundlæggende kunne reflektere over indarbejdelsen af
tekniske aspekter i en arkitektonisk sammenhæng
- Skal kunne organisere, gennemføre og reflektere over
gruppearbejde og problembaseret projektarbejde
Undervisningsform
Se generel beskrivelse af anvendte undervisningsformer i kap.
3.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Bygning og lys |
Prøveform | Mundtlig pba. projekt |
ECTS | 10 |
Tilladte hjælpemidler | Uden hjælpemidler |
Bedømmelsesform | 7-trins-skala |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | Er angivet i
Fællesbestemmelserne. |