Modulets indhold, forløb og pædagogik
Erhvervsøkonomisk metode har som formål at udvikle
den studerendes metodebevidsthed ved løsning af erhvervsøkonomiske
problemstillinger.
De centrale temaer er:
- Valg af synsvinkel(paradigme) og konsekvenser for frembringelse
af viden
- Fra en praktisk problemstilling til konkrete
undersøgelsesspørgsmål
- Anvendelse af teori ved problemidentifikation og problemløsning
i relation til problemstillinger i praksis
- Den integrative metode som et led i
vidensproduktionsprocessen
- Kvantitative analysemetoder og teknikker – herunder anvendt
statistik
- Kvalitative metoder – interviews, fokusgrupper
- Valg af undersøgelsesdesign og herunder valg af
dataindsamlings- og databehandlingsmetoder
- Vurdering af validitet og reliabilitet ved de foreslåede
undersøgelser
- Præsentation og argumentation for den valgte metode og det
valgte undersøgelsesdesign
Læringsmål
Viden
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- Have opnået viden om, hvordan teorier, modeller og teknikker
fra de øvrige disciplinorienterede fag kan eller bør spille sammen
med den valgte metode.
Færdigheder
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- have opnået en forståelse for de mest udbredte metoder, der kan
benyttes ved indsamling, bearbejdning og sammenfatning af data og
informationer.
- kunne udarbejde en klar problemformulering/ synopsis i relation
til en given problemstilling, der skal danne grundlag for det
afsluttende projekt på HD 1. del.
- kunne operationalisere problemformuleringen i de
undersøgelsesspørgsmål, som ønskes belyst.
- have opnået metodisk forståelse, i forhold til at kunne søge
inspiration i relevante teorier og modeller ved arbejdet med
praktiske problemstillinger.
Kompetencer
Ved modulets afslutning forventes den studerende at:
- kunne identificere og udvikle praksisnære problemstillinger,
via systematiske arbejdsmetoder, der afspejler fagområdets
praksis.
- kunne identificere egne muligheder for fortsat faglig
udvikling, og de systematiske arbejdsmetoder der tilegnes i faget
er forudsætningsskabende for det afsluttende projekt på HD 1.
del.
Undervisningsform
Modulet indeholder forelæsninger og opgaveløsning og foregår på
dansk
Omfang og forventet arbejdsindsats
Der undervises 1 – 2 gange pr. måned fra kl. 9 - 18. Det kræver
en betydelig forberedelsesindsats i form af læsning af pensum og
opgaveløsning.
Eksamen
Prøver
Prøvens navn | Erhvervsøkonomisk metode |
Prøveform | Skriftlig eksamen
Nærmere detaljer om formkrav, aflevering, eksamen mm. gøres
tilgængeligt i modulets Moodle-rum. |
ECTS | 5 |
Tilladte hjælpemidler | Alle skriftlige og alle elektroniske
hjælpemidler |
Bedømmelsesform | Bestået/ikke bestået |
Censur | Intern prøve |
Vurderingskriterier | I relation til en given problemstilling udarbejder den
studerende en klar problemformulering/synopsis |
Yderligere informationer
STUDIESEKRETÆR (ved praktiske spørgsmål)
Helle Rank Nørgaard
Tlf.: 9940 8028
Mail: hrn@business.aau.dk
KOORDINATOR (ved faglige spørgsmål)
Ekstern lektor Jens Thøgersen
Mail: jeth@business.aau.dk